territorial
Territorial betyder ‘som vedrører territorium’.
Territorial betyder ‘som vedrører territorium’.
Territorial integritet, (se territorial se integritet), et landområdes garanterede ukrænkelighed.
Territoriale krav på områder i Antarktis rejstes første gang af Storbritannien i 1908 i forbindelse med ekspeditionerne i begyndelsen af 1900-t. Dette blev fulgt op af senere krav fra britisk side og fra andre lande, der havde drevet forsknings
Territoriale statsgrænser I folkeretlig forstand er en grænse en skillelinje, der fastlægger en stats territoriale højhedsret. Hver enkelt bestanddel af en stats geografiske territorium fastlægges ved en grænse. Dette gælder både de områder, som staten har fuld højhedsret over, dvs
territorial konge- og fyrstemagt, lensvæsen, gods- og bondeøkonomi, simpel vareproduktion og arbejdsdeling. Begrebet er værdineutralt. Middelalderbegrebets historie Forestillingen om en middelalder mellem den klassiske antikke tidsalder og den såkaldte nyere tid opstod blandt italienske humanister i 1300- og 1400-tallet
Territoriale udvidelser mod syd fik serberne først i forbindelse med en krig mod osmannerne 1877-1878, som også gav landet fuld uafhængighed af sultanen, og i 1882 gav parlamentet fyrst Milan Obrenović kongetitlen. Et blodigt kup i 1903 bragte slægten
territoriale ambitioner. Efter at have indtaget en afventende position trådte landet i 1915 ind på tysk-østrigsk side og okkuperede store områder af Makedonien og Rumænien. Den langtrukne krig udtømte landets resurser, og militæret brød sammen under franske og britiske
territorial forsvarsmilits (Milicias de Tropas Territoriales), hvis samlede styrke er på ca. 1 mio. Styrkernes udrustning er en mængde gammelt og lidt nyere materiel af sovjetisk fabrikat. Der er store problemer med at skaffe reservedele og dermed med at holde
territoriale spørgsmål. De områder, som Centralmagterne havde besat i Belgien, Frankrig og Rusland skulle rømmes, og Alsace-Lorraine, som Tyskland havde annekteret i 1871, skulle atter være fransk. Desuden blev der lagt op til et nyt Centraleuropa: ”Folkene” i Østrig
territorial og politisk status quo efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. Koncerten svækkedes, efterhånden som folkelige demokratiske bevægelser voksede frem i Europa. Begrebet blev brugt sidste gang officielt på Pariskonferencen efter Krimkrigen i 1856, men levede videre i resten af århundredet