stratosfære
Stratosfære, (af lat. stratum lag + gr. sfære), luftlaget over troposfæren, dvs. fra ca. 15 km over jorden; fortrinsvis laget mellem ca. 15 og ca. 25 km over jorden.
Stratosfære, (af lat. stratum lag + gr. sfære), luftlaget over troposfæren, dvs. fra ca. 15 km over jorden; fortrinsvis laget mellem ca. 15 og ca. 25 km over jorden.
stratosfærens øvre del er relativt varm, skyldes især indholdet af ozon, der filtrerer de skadelige ultraviolette stråler væk fra det indkomende sollys. Vindforhold i stratosfæren Stratosfærens struktur og vindsystemer opretholdes af strålingsprocesser i samspil med atmosfærens generelle cirkulation, der sikrer
stratosfæren. Dette er en kombineret effekt af, at troposfæren kemisk set er væsentlig mere reaktiv end stratosfæren, og at dannelsesprocesserne her foregår betydelig langsommere. Ved overgangen mellem troposfære og stratosfære ændrer ozonkoncentrationen sig normalt markant. Ændring af ozonkoncentrationen Ozonlaget er
stratosfæren ("ozonlaget"). Om vinteren optræder der i polarområderne såkaldte ozonhuller, idet målinger har afsløret kortvarige halveringer (eller mere) af ozonmængden. Ozonen i stratosfæren er især vigtig som filter for dele af den farlige UV-stråling, mens ozon længere nede — i
stratosfæren, optager en stor del af Solens skadelige ultraviolette stråling. Derved forhindres den ultraviolette stråling i at nå ned til de nederste dele af atmosfæren, hvor den kan give skader på planter, dyr og mennesker. Ozon i stratosfæren beskytter således
stratosfæren og under termosfæren. Mesosfæren strækker sig fra en højde på ca. 50 km til ca. 80 km over jordoverfladen. Atmosfæren kan inddeles i fem lag, defineret ud fra temperaturvariation og højde. Lagene i Jordens atmosfære er troposfæren, stratosfæren, mesosfæren
stratosfæren for at opnå tilstrækkelig høj levealder til at nå Jorden rundt. Støv og andre partikler fra fx havoverfladen og organiske partikler fra kontinenterne vil ofte påvirke luftens sigtbarhed betydeligt i troposfæren, hvilket tydeligt kan ses ved nedstigningen fra stratosfæren
stratosfæren Piccard var den første, der steg op i stratosfæren i ballon. Det skete i en selvkonstrueret ballon med en kuglerund, trykfast duralumin-gondol. Han nåede 1931 sammen med Paul Kipfer (ca. 1900-1970) 15.800 m højde og 1932 sammen
stratosfæren omdannes til kuldioxid og vanddamp, der ligeledes begge er klimagasser. Metan er den vigtigste kilde til vanddamp i stratosfæren. Opholdstid og effekt Selv om en gas hurtigt omdannes i atmosfæren og/eller hurtigt afsættes på jordoverfladen, kan den stadig have
stratosfæren, mesosfæren, termosfæren og exosfæren). Tætheden er her så lille, at de enkelte atomer ikke støder sammen og for en dels vedkommende undslipper til det omgivende rum. Solens exosfære er et plasma, som i sin ydre grænse går over i