kvælstof
Kvælstof er det danske navn for grundstoffet nitrogen. Navnet benyttes især om det frie grundstof; i forbindelser hedder det nitrogen. Læs mere i Den Store Danske grundstoffer
Kvælstof er det danske navn for grundstoffet nitrogen. Navnet benyttes især om det frie grundstof; i forbindelser hedder det nitrogen. Læs mere i Den Store Danske grundstoffer
kvælstof. Kvælstofomsætning Når dyr og planter bliver spist eller rådner bort, omsættes det organisk bundne kvælstof til uorganisk kvælstof gennem en række nedbrydningstrin. Processen kaldes mineralisering. Mange organismer (fx snegle, orme, insekter og bakterier) deltager i processen, og i sidste
kvælstof på dansk, er placeret i det periodiske systems 15. gruppe; atomtegn N. Nitrogen udgør 78% af den atmosfæriske luft som kvælstof, der er dinitrogen, dvs. toatomige molekyler, N2. Navnet kvælstof benyttes især om det frie grundstof; i forbindelser hedder
kvælstof i kredsløb på landbrugsarealerne, bredte stigende mængder sig til andre dele af landet. I perioden 1950-80 steg tilførslen af kvælstof til landbruget fra ca. 100 kg pr. ha til mere end det dobbelte, mens der blev fjernet 1,5 gange
kvælstof fra markerne og afløb fra møddinger o.l., det såkaldte gårdbidrag. Vandmiljøplan I Fortsatte iltsvind fremskyndede nye indgreb, og 1987 fik vi den første vandmiljøplan (VMP I). Udledningen af fosfor fra spildevand skulle mindskes med 80 procent, og kvælstof, også
kvælstof indgår i bl.a. proteiner. Omsætningen af dødt organisk materiale foregår hurtigere, når kulstof-kvælstof-forholdet er lille, dvs. at der er forholdsvis meget kvælstof. Kulstof-kvælstof-forholdet i træ ligger på ca. 200 g C pr. g N og
kvælstof og kalium forbruges i stor mængde, i størrelsesordenen 100-200 kg pr. ha pr. år, medens der fjernes mindre end 1 kg pr. ha pr. år af mikronæringsstofferne. Makronæringsstoffer grundstof kemisk formel typisk forbrug kg/ha/år kvælstof N 125-150 kalium
kvælstof. Det kan derimod kun ske, når der ikke er ilt. Kvælstoffets cyklus har stor betydning både i naturen og i fx landbruget, fordi planter skal have kvælstof for at vokse. Marker gødes med kvælstof for at forøge udbyttet. Kvælstof
kvælstof end fosfor, normalt 16 kvælstofatomer for hvert fosforatom. Målt i vægt skal de bruge syv gange mere kvælstof end fosfor, dvs. forholdet mellem kvælstof og fosfor i planktonalgerne er ca. 7:1 (det såkaldte Redfield-forhold). Forholdet mellem tilgængeligheden
Kvælstof-fosfor-forholdet er forholdet mellem mængderne af kvælstof (N) og fosfor (P) i miljøet. Planterne skal bruge de forskellige næringsstoffer i bestemte mængder i forhold til hinanden. Eksempelvis skal de fleste planktonalger have 16 kvælstofatomer for hvert fosforatom, dvs