kønsceller
sig med en anden kønscelle under dannelse af en ny celle, en zygote, der er diploid (har to sæt kromosomer) og repræsenterer et nyt individ, der tjener som ophav for nye kønsceller. Kønsceller dannes ud fra diploide celler ved reduktions
sig med en anden kønscelle under dannelse af en ny celle, en zygote, der er diploid (har to sæt kromosomer) og repræsenterer et nyt individ, der tjener som ophav for nye kønsceller. Kønsceller dannes ud fra diploide celler ved reduktions
kønscelle indeholder allellen for grøn eller gul ært har ingen indflydelse på, hvilke udgaver af andre gener kønscellen indeholder. Dette svarer til den tilfældige sammensætning af ikke-homologe kromosomer i kønscellerne, som er resultatet af meiosen. På denne måde opstår
kønsceller, det danner. Hunkønnet danner større, ubevægelige ægceller, mens hankønnet kendetegnes ved mindre kønsceller, der hos dyr og visse sporeplanter er selvbevægelige sædceller, som bringer sig i kontakt med ægcellen, mens de hos fx frøplanter på forskellig måde passivt føres
kønsceller: AB, ab, Ab og aB. Kønsceller indeholdende AB og ab svarer til de kønsceller, hvormed heterozygoten er dannet (såkaldte parentalgameter). Kønsceller med Ab og aB indeholder derimod alleller fra begge forældre (såkaldte rekombinationsgameter) dannet ved rekombination. Hvis de to
kønsceller, dvs. sæd- og ægceller, er DNA-indholdet det halve af legemscellernes, for at forplantningens sammensmeltning af kønscellerne kan fastholde artens samlede DNA-mængde i efterkommernes legemsceller. Størstedelen af generne udgør koder for cellernes dannelse af proteiner. Ved denne kode
kønsceller, gameter, efterfulgt af en fusion af de to haploide kerner i kønscellerne. Herved opstår en zygote, hvis diploide kerne indeholder begge kønscellernes kromosomsæt. På et eller andet tidspunkt i de kønnede organismers livshistorie sker der en reduktionsdeling, hvorved cellerne
kønscelle at finde samme to alleller fra ukoblede gener som i forældrecellen. Afstanden mellem to koblede gener måles som andelen af kønsceller, hvori der er sket rekombination; jo mindre denne er, jo tættere er generne koblet. Graden af kobling angives
kønsceller i det samme blad. De hanlige kønsceller er blege og gullige. De hunlige kønsceller er mørke og rødlige. Livshistorien er speciel, idet generationerne skifter mellem at være kønnede, hindeagtige blade og ukønnede tråde, der vokser inden i muslingeskaller (Conchocelis
kønscelle (gamet). Ægceller er som regel store celler, meget større end de mandlige kønsceller, ubevægelige og med et større eller mindre indhold af næringsdepoter, æggeblomme (se også fosterudvikling). Ægceller indeholder et enkelt sæt kromosomer (har et haploidt kromosomtal), der ligesom
kønsceller. Ved apomiktisk formering vil de nye planter (afkommet) være genetisk identiske med moderplanten, idet de vil besidde arvemateriale udelukkende fra denne. Apomiksis kan inddeles i agamospermi, hvor der sker en frø- og embryodannelse, og vegetativ formering, hvor ikke-kønsceller