juble
Juble, (af ty. jubeln), glæde sig lydeligt; give stærke og lydelige udtryk for stor glæde.
Juble, (af ty. jubeln), glæde sig lydeligt; give stærke og lydelige udtryk for stor glæde.
jublende ekstase i Paradiset, hvor han til sidst betragter Gud. I overensstemmelse med middelalderens æstetik skifter stilen med stedet og emnet, fra et slagkraftigt folkesprog i Helvede, hvor tingene bliver kaldt ved deres rette navn, til en langt mere poleret
militære vanvid. Kun den snusfornuftige helt, bonden Trygaios, kan få hende til at ændre mening, og ved hendes genkomst jubler athenerne af glæde over de nye, lykkelige tider. Læs mere i Den Store Danske Eunomia Dike Grækenland i oldtiden – religion
Eksultation, (af lat. exsultare, af ex- + saltare, af salire springe, hoppe, danse), jublen; fryderåb.
er den højtidelige forkyndelse af Kristi opstandelse i den katolske kirkes liturgi påskenat. Den synges af diakonen efter påskelysets indvielse og indledes med ordene Exsultet iam... 'Nu juble englenes skare i himlen'.
juble," skrev Innocens 4. ved meddelelsen om hans død. Det skarpe modsætningsforhold mellem Frederik og pavestolen skyldtes dels pavens frygt for en samling af Tyskland og Syditalien, dels Frederiks kejseridé. Som arvtager efter Karl den Store og farfaderen, Frederik 1. Barbarossa
Giubbiloso bruges inden for musik om noget der er jublende.
juble" (Es. 65,17f.). Dette store håb tages med ind i NT som dets yderste horisont (Johs.Åb. 21,1). Det kristne håb Kristendommen forstår sig selv som opfyldelsens snarere end som håbets religion. "Israels håb" (Ap.G. 28,20) er
indleder visse af den romerskkatolske kirkes tidebønner, bl.a. matutin. Invitatoriets vigtigste del er salme 94 (95) i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, Venite, exsultemus Domino ('Kom, lad os juble for Herren'). Læs mere i Den Store Danske katolsk kirkemusik
jubler. Forfatterskabet Knudsen debuterede sent, og forfatterskabet udsprang af en skilsmisse og et nyt ægteskab, der forhindrede hans fortsatte virke som præst i hans valgmenighedskirke. Som det stærkt moralske menneske, han var, blev han selv ramt af menighedens moralske normer