ovarie – frugtknude
frugtknude, er den nederste del af frugtanlægget hos planter. Læs mere i Den Store Danske frugt
frugtknude, er den nederste del af frugtanlægget hos planter. Læs mere i Den Store Danske frugt
frugtknudens indre. Hvis frugtknuden kun er opbygget af ét frugtblad, bliver placentationen parietal og marginal, dvs. vægstillet og randstillet, fx i en ærtebælg. Indgår der flere frugtblade i frugtknuden, vil placentaområderne være placeret, hvor frugtbladsrandene mødes. Er frugten enrummet, vil
frugtknude. Den øverste region, støvfanget, er det område, hvorpå pollenkorn lander ved bestøvningen. Griflen er et mellemstykke, der gennemvokses af de spirende pollenrør på deres vej ned til frøanlæggene i frugtknuden, som er den nedre, udvidede del af støvvejen. Når
frugtknuden, som rummer frøanlæg med de hunlige gameter, der efter befrugtning udvikles til frø. De fire bladtyper kan være anlagt på forskellig måde. Nogle blomster har skruestillet bladstilling, hvor der er meget lille internodie (dvs. stængel imellem to på hinanden
Frugtknuden er dannet af 2-5 sammenvoksede frugtblade; de fleste arter har en mangefrøet kapsel, der åbner sig med tænder i spidsen. I enkelte grupper er frugten reduceret til en nød. Frøanlæggene er centralt placeret på en søjle eller direkte
er enkønnede og oftest stærkt reducerede; hos nogle består hanblomsten kun af en stilk med to støvblade, hos andre er hunblomsten blot en frugtknude med én griffel. Balanophoraceae placeres i sandelordenen, Santalales. Læs mere i Den Store Danske snylteplanter Balanophora
frugtknude med 3 grifler. Slægten Basella stammer fra den gamle verdens troper, bl.a. B. alba (Malabarspinat), der dyrkes som grøntsag mange steder i troperne. Den sydamerikanske art Ullucus tuberosus dyrkes især i Andesbjergene på grund af de kartoffellignende, stivelsesrige knolde
frugtknuder med frøanlæg være nøgne hobe af brandsporer. Dækket bygbrand, Ustilago hordei, har spiringssmitte. Brandsporerne er dækket af en skal, der som regel først går itu under høstning eller tærskning. Herved spredes brandsporerne til sunde kerner. Når sæden spirer det
frugtknuder, hanblomsterne af ét støvblad, og de sidder skiftevis på en flad akse omsluttet af en bladskede. Planten bestøves passivt, idet de trådformede pollenkorn frigives i vandet, og både frugtsætning og frøspredning foregår under vandet. I lavvandede, rolige områder formerer
Frugtknuden er klokkeformet med fanget vendt nedad, hvilket forhindrer selvbestøvning, når pollenkornene falder ud af de 15-25 støvknapper. Under frugtmodningen rettes kapslen fra hængende stilling opad, der fremkommer fem spalter, og frøene spredes med vinden. Læs mere i Den