dykkere
Dykkere, dykkerantiloper, se antiloper.
Dykkere, dykkerantiloper, se antiloper.
dykkeren modtager luften ved omgivelsernes tryk. Der åndes gennem et mundstykke, der slipper udåndingsluften ud i vandet. Til særlige (militære) formål, hvor dykkeren ikke må røbes af luftboblerne, anvendes lukkede iltfyldte systemer, hvor kuldioxiden absorberes, efterhånden som den dannes. Dykkeren
dykkere kan opholde sig. Oprindelig var anvendeligheden begrænset af den medbragte luftmængde; i dag er dykkerklokker ofte forsynet med lufttilførsel. Betegnelsen dykkerklokke bruges også om de lukkede kamre, hvori dykkere under tryk kan transporteres mellem arbejdssted og trykkammer på overfladen
dykkere pr. skib. Tusindevis af dykkere har måttet lade livet pga. dårlige dykkerdragter og uforsvarlige arbejdsvilkår. Overfiskning, havforurening og svampesygdom i 1986 fik erhvervet til at stagnere, således at turismen fra 1990'erne blev øens vigtigste indtægtskilde. Der er skibsforbindelser
dykkere, stiftet 1966 af John Cronin (1928-2003) og Ralph Erickson (1922-2006) i USA. John Cronin var allerede på daværende tidspunkt instruktør i forbundet NAUI, men ønskede at ændre datidens praksis med at tage ét langt og meget omfattende
dykkere (dekompressionstank), til beboelse ved mætningsdykning samt ved behandling af dykkersyge (se dykning og trykkammerbehandling) og sygdomme, hvor der behandles med indånding af ren ilt. Små et- eller tomandskamre bruges til transport af dykkere fra et ulykkessted til et større
dykkere (Sylvicapra), en art, Grimms dykker (S. grimmia) (70 cm, 25 kg, 18 cm), er en af de mest almindelige antiloper, 25 underarter beskrevet. Skovdykkere (Cephalophus), mindst 13 arter, som alle er skovlevende og har en karakteristisk krum ryg og
dykkere frygter med rette ofte barracudaer mere end hajer. De er værdsatte sportsfisk, men i visse områder indeholder de en gift, der gør dem livsfarlige at spise (se ciguatera). Den europæiske barracuda (Sphyraena sphyraena) lever i Østatlanten og Middelhavet og
Dykkere har ikke andetsteds i danske farvande iagttaget så mange taskekrabber (Cancer pagurus), og nogle steder er der store bestande af hummer (Homarus gammarus). Fødekæder baseret på kemosyntese, hvor bakterier udnytter energien i methanen og svovlbrinten, findes kun i umiddelbar
dykkerens underarm, og som primært måler omgivelsernes tryk som funktion af tiden. Med et program, der simulerer kroppens optagelse og udskillelse af kvælstof, beregnes og vises kontinuerligt bl.a. tilbageværende dykketid, hvis trindekompression skal undgås, og om nødvendigt dekompressionsprocedure. Endvidere vises