Napoleonskrigene
Napoleonskrigene, se Revolutions- og Napoleonskrigene.
Napoleonskrigene, se Revolutions- og Napoleonskrigene.
Napoleonskrigene), For at få lukket de portugisiske havne for britisk handel pressede Napoleon Spanien til at invadere Portugal. Den spanske premierminister Godoy førte tropperne, som efter at have erobret Olivenza nemt besatte næsten hele Alentejo. Portugal bad om fred i
Napoleonskrigene, krigene mellem de europæiske magter 1792-1815. Årsager til krigene I april 1792 udbrød der krig mellem det revolutionære Frankrig på den ene side og Østrig og Preussen på den anden. Østrig og Preussen følte sig provokeret af de
den danske helstat fra 25% til 40% på et tidspunkt, da nationalismen under Napoleonskrigene havde udviklet sig til en magtfuld politisk kraft. Læs mere i Den Store Danske Revolutions- og Napoleonskrigene Slaget på Reden Slaget ved Sjællands Odde Københavns bombardement
Napoleonskrigene). Den britiske krigsførelse til lands var i begyndelsen uden fremgang, men man kæmpede i regelen med held mod Frankrig og dets allierede, Holland og Spanien, til søs. I 1802 blev der sluttet fred med Frankrig; men allerede det følgende
Napoleonskrigene dannede mode med deres særprægede hovedbeklædning, og chapkaen blev indført i flere europæiske hære. Den blev indført i den danske hær i 1808 og var senest i brug af ordonnanser i 1. Slesvigske Krig. Den polske hær anvender fortsat
skift, reelt havde provinsen Holland dog den dominerende indflydelse. Ved beslutninger om skatter, krig og fred krævedes enstemmighed. Ved Frankrigs erobring af Nederlandene under Napoleonskrigene blev Generalstaterne afskaffet i 1795. De genopstod efter Napoleonskrigene som navn på det nederlandske parlament.
Napoleonskrigene forsøgte at ramme dets besiddelser på kontinentet. Under Napoleonskrigene kæmpede hannoveranerne mod Frankrig og i 1807 blev Hannover delt mellem Frankrig og det fransk kontrollerede kongedømme Westfalen. Ved Wienerkongressen i 1814-15 ophøjedes Hannover til et kongerige, som blev
Napoleonskrigen. Disse samarbejder med andre teatre er fortsat, sideløbende med en udvikling mod forestillinger med flere medvirkende, i det mimisk enkle som Exit og med fyldig tekst begyndende med monologerne Den komiske tragedie og Ifølge Marcus og med et større
Napoleonskrigene måtte Johan som kommandant tage ansvaret for tabet af Tyrol i 1805, og selvom han senere blev udnævnt til feltmarskal, var hans militære karriere i realiteten forbi. Efter Napoleonskrigene hengav han sig til historiske og naturvidenskabelige studier, og han