musikalsk
Musikalsk, (ty. musikalisch, lat. musicalis), harmonisk; melodiøs.
Musikalsk, (ty. musikalisch, lat. musicalis), harmonisk; melodiøs.
musikalske syntaks i flere århundreder. Første halvdel af 1900-tallet var karakteriseret af forskellige mere eller mindre radikale forsøg på at nyformulere en musikalsk æstetik; Arnold Schönberg skabte sin atonale tolvtoneteknik, Béla Bartók lod sig inspirere af østeuropæisk folkemusik, Igor
musikalske genrer, der fremkom siden da, er opstået i Italien og har gennemløbet deres første udviklingstrin hos italienske komponister: opera, oratorium, kantate, sonate, concerto grosso, solokoncert, symfoni. Indflydelsen kommer også til udtryk i de talrige foredragsbetegnelser og andre musikalske begreber
musikalske analyse som pædagogisk-systematisk disciplin, således at vægten blev lagt på at beskrive de karakteristiske formtyper (se musikkens former). Også i 1900-t. indgår den musikalske analyse som et væsentligt element i uddannelsen af musikere, komponister og musikforskere. De
musikalske polyrytmik. Centrene fremhæves optisk eller lydmæssigt ved fx raslere, farver eller smykker. I kraft af brugen af fodbjælder og stampen bliver dansernes bevægelser en organisk del af det musikalske ensemble, og mange steder er det netop hos danserne, man
musikalske middelalders begyndelse. Dens slutning, eller den tidlige renæssances begyndelse, sættes traditionelt til 1400 med komponistgenerationen omkring Guillaume Dufay. Der er imidlertid meget, der taler for at inkludere ars nova-tiden (1320-1420) i renæssancen, hvorved middelalderens musikalske slutning falder
musikalske sprogs særegne rytmer og skalaer eller såkaldte modi. De musikalske umuligheders fortryllelse Messiaen opfandt begrebet le charme des impossibilités, umulighedernes fortryllelse eller charme, der beskriver en slags magi, som han så i matematisk bestemte kompositoriske begrænsninger inden for det
musikalske genrer og udtryksformer, som har øvet afgørende indflydelse på musikkens historie i almindelighed. Desuden har udenlandske musikere periodevis virket i Frankrig, hvis musikliv derved er blevet beriget gennem en betydelig påvirkning udefra. De ældste tider De ældste kendte vidnesbyrd
musikalsk arrangement, der bearbejder en eksisterende komposition. Arrangøren foretager typisk valg vedrørende instrumentation, harmonisering, form (placeringen af vers, omkvæd, mellemspil etc.) og genre/stil. Arrangørens rolle Mange almindelige ikke-skriftlige musikalske praksisser kan forstås som arrangement: Fx folkemusikeres versioner af folkemelodier
musikalske fremstilling. Værker for store besætninger involverer mange musikere, der hver har deres individuelle bud på en fortolkning. Det er dirigentens opgave at forene disse musikalske viljer til én. Det gælder såvel musikkens enkelte bestanddele (tempo, dynamik, frasering, klang mv