Helios
(Symbolleksikon)
Helios, se Solen.
(Symbolleksikon)
Helios, se Solen.
Helios hver dag fra Okeanos i øst op over himlen til Okeanos i vest; i begge ender af verden bor aithioperne ('med et brændt udseende'), som er sorte, fordi Helios kommer dem så nær. I senere fremstillinger sejler Helios om
Helios, koncertouverture af Carl Nielsen, skrevet under et ophold i Athen i foråret 1903 og uropført i København samme år. Helios er det græske navn for Solen. I klassisk sonateform omgivet af en langsom indledning og slutning skildrer værket Solens
Helio-, (af gr. helios sol), sol- (fx heliotrop).
Helios. Under et forsøg på selv at styre Helios' heste og solvognen kom Faeton for tæt på Jorden, som begyndte at brænde. Zeus standsede den truende verdensbrand ved at dræbe Faeton med sit lyn. Han faldt i den mytiske flod
Helios. Da man i 400-tallet f.v.t. opdagede, at Månen reflekterer Solens lys, blev Selene ofte beskrevet som datter af Helios – ligesom han fører hun sit himmellegeme over himlen med et hestespand. I Grækenland var Selene ikke genstand for kult
Helios). I romersk kejsertid blev han identificeret med Solen (Sol Invictus). Laurbærtræet Apollons hellige træ er laurbærtræet (Dafne), hvis grene derfor endnu bruges til hæderskranse for digtere og musikere. Hans mange og lutter ulykkelige kærlighedsaffærer er bemærkelsesværdige: myterne om Dafne
Helios, ouverture op. 17, 1903; Saga-Drøm op. 39, 1907-1908; Pan og Syrinx, naturscene for orkester op. 49, 1917-1918 Kammermusik: Serenata invano, 1914. Værket hed oprindelig kun Serenade, herefter (på fejlagtigt italiensk) Serenata-invano; Blæserkvintet op. 43, 1922; Strygekvartet
Helios, som stod nær amfiteatret, der blev opført på området for Neros Gyldne Hus; se Domus Aurea. Colosseum blev i 2007 valgt til et af verdens syv nye underværker, og er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Læs mere i Den Store
Efelider, (af gr. efelis fregne, af epi- + helios sol), fregner.