PeOS' personlige side
  • Brugernavn:PeOS
  • Rigtigt navn:Per Ole Schovsbo

Er født i 1944 og er knyttet til Museum Sønderjylland som konsulent (seniorforsker). Blev uddannet forhistorisk nordisk arkæolog ved Århus Universitet i 1980 med speciale i mose- og jordfundne vogndele af træ. Har efter 1986 været leder af 4 forskellige museer (Bangsbo Museum og Arkiv, Frederikshavn, Slesvigske Vognsamling, Haderslev, Danmarks Vejmuseum, Farø og Køng Museer).

Blev dr. phil. ved Odense Universitet i 1987 (Oldtidens vogne i Norden) og har 1982-2002 dels udført, dels tegnet, dokumenteret og været konsulent for ca. 35 forsøg med rekonstruktioner af hestevogne i fuld størrelse (bla. to Dejbjerg-vogne) på danske museer og forsøgscentre. Udsendt en række faglige artikler og i 2007 en bog om Tranbær Mosesund der i 2010 efterfølges af en bog om Dejbjergvognene (begge i Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter). Herudover i 2009 og 2010 artikler og bøger om den stive landbrugsvogn og dens håndværk sammen med Slesvigske Vognsamling - Museum Sønderjylland.

Specialernehar gennem tiden været bl.a.: ældre landhåndværk (hjuler, tækkemænd, trædrejer, pumpemager, mfl.), bygningsarkæologi, vind- og vandmøller, marin arkæologi (især nordiske skibe), befæstningsanlæg fra 1. og 2. verdenskrig, vej- og brohistorie, vognhistorie, landtransport.

Om brugeren
  • Per Ole SchovsboEkspert
  • Artikler oprettet33
  • Artikler redigeret37