Værditeori, ældre betegnelse for pristeori. I klassisk økonomisk teori tillagde man en vares produktionsomkostninger afgørende vægt, således at en vares pris måtte være bestemt af de omkostninger, der måtte afholdes for at producere den. Marx' arbejdsværdilære påpegede, at værdien da i sidste ende måtte bero på den arbejdsindsats, som var nødvendig for varens fremstilling. Ca. 1870 påbegyndtes en mere systematisk udforskning af, hvordan varernes brugsværdi, dvs. deres evne til at tilfredsstille forbrugernes ønsker, påvirker vareefterspørgsel og arbejdsudbud. Produktionsomkostningerne kunne ikke være den endelige begrundelse for værdifænomenet, fordi deres højde måtte bero på folks villighed til at udbyde produktionsresurser, altså arbejdskraft, og den villighed måtte bl.a. afhænge af, hvordan de afvejede besværet ved at arbejde mod den arbejdsindtægt, som de kunne opnå. Den efterfølgende neoklassiske økonomiske teori lagde grunden til den skærpelse af det gamle brugsværdibegreb, der lever videre i nytteteorien. En syntese af den klassiske produktionsomkostningsteori og den neoklassiske forbrugs- og efterspørgselsteori findes i nutidens teori om generel ligevægt.

Den økonomiske teori tager ikke stilling til, om de priser, der opstår, er retfærdige, eller om de svarer til varernes "egentlige" værdi. Men selve prissystemet indeholder formentlig et mindstemål af retfærdighed: Når markederne er i ligevægt, vil samme vare have samme pris, uanset hvem der er køber eller sælger. Krænkes dette princip, som det fx kan ske under monopol eller monopollignende tilstande, vil mange føle, at priserne ikke er retfærdige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig