Bytteøkonomi er direkte udveksling af varer og tjenester uden anvendelse af penge. Så længe der har eksisteret organiserede samfund, er produktion og velfærd blevet forøget gennem arbejdsdeling. Mangfoldigheden af menneskelige behov har derfor betydet, at mennesker har byttet varer, de selv har fremstillet, mod andre menneskers varer.

Faktaboks

Også kendt som

naturaløkonomi

For at spare omkostninger og lette bytteprocessen har man i historiens løb benyttet sig af byttemidler, som skulle være generelle og nemme at identificere og anvende. I tidlige agrarsamfund anvendtes ofte kvæg, undertiden korn som værdimåler. I de østlige middelhavskulturer var metaller byttemidler fra engang i 2.årtusind f.Kr. Metallets omsættelighed blev siden hen forøget ved troværdig angivelse af vægt og lødighed, således at metalstykkerne blot kunne tælles og ikke nødvendigvis skulle grundigt kontrolleres for hver handel. Det skete ved prægning af mønter, første gang formentlig i det vestlige Lilleasien i 600-t. f.Kr. Med en sådan møntudstedelse ændres bytteøkonomi principielt til pengeøkonomi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig