Ex ante bruges om en betragtning, der knytter sig til en forventet fremtidig begivenhed i modsætning til ex post, der refererer til situationen, efter at en begivenhed er indtrådt. Vurderingen ex ante vil ikke nødvendigvis blive bekræftet af udviklingen.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ex ante er latin for 'ud fra (tilstanden) før'.
Udtrykket bruges ofte inden for økonomi. Eksempelvis kan man tale om realrenten ex ante og ex post. Hvis to aktører aftaler, at den ene låner den anden et beløb i et år til en nominel rente på 5 %, og de begge forventer, at der vil være en inflation i løbet af året på 2 %, er realrenten ex ante på 3 %. Hvis inflationen imidlertid efterfølgende bliver på 4 %, har realrenten ex post kun været 1 %.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.