Slovakiet - økonomi

Slovakiet – økonomi, Som en del af Tjekkoslovakiet var Slovakiet fra slutningen af 1940'erne til 1989 en socialistisk planøkonomi. En hurtig industrialisering efter 2. Verdenskrig fandt primært sted gennem opbygning af store virksomhedskomplekser inden for sværindustrien, ligesom også en betydelig våbenproduktion blev placeret i den slovakiske del af landet, hvilket delvis udlignede de økonomiske forskelle mellem den tjekkiske og den slovakiske del. Eksporten var især tiltænkt markeder inden for COMECON-området.

Efter systemskiftet i 1989 gennemgik Tjekkoslovakiet en hurtig overgang til markedsøkonomi, som bl.a. resulterede i en associeringsaftale med EU i 1991. Den slovakiske del af landet fik dog hurtigt store økonomiske problemer; de tidligere eksportmarkeder forsvandt med COMECON's opløsning, ligesom en politisk beslutning om at nedlægge den tunge våbenproduktion ramte Slovakiet hårdt. Arbejdsløsheden steg hurtigt til over 10%, mens den i de tjekkiske områder forblev meget lav.

Efter delingen af Tjekkoslovakiet 1.1.1993 fortsatte Tjekkiet og Slovakiet det økonomiske samarbejde i en fælles mønt- og toldunion, men møntunionen brød hurtigt sammen. Den nye slovakiske valuta, koruna, måtte devalueres over for den tjekkiske.

Reformprocessen havde ikke givet anledning til hyperinflation som i mange andre østeuropæiske lande, og den slovakiske nationalbank lagde i sin udformning af pengepolitikken stærk vægt på at sikre en lav og stabil inflation. En fast valutakurs blev betragtet som et væsentligt led i denne politik, og korunaen blev knyttet til en kurv af valutaer, først bestående af fem valutaer, senere kun af D-mark og dollar.

Regeringen nedsatte dog tempoet i reformprocessen. Privatiseringen af store virksomheder, bl.a. i den finansielle sektor, gik næsten i stå, og indenlandske investorer blev favoriseret på bekostning af udenlandske. Finanspolitikken var forholdsvis lempelig, og store offentlige investeringer til udbygning af infrastrukturen blev iværksat.

Det var en væsentlig årsag til, at Slovakiet kom ind i et markant økonomisk opsving med høje vækstrater og en gradvis reduktion af arbejdsløsheden, hvilket imidlertid også betød stigende underskud på de offentlige budgetter.

Den høje vækst i kombination med et stort importbehov til genopbygning af økonomien og en svag konkurrenceevne resulterede i store underskud på handels- og betalingsbalancen, som bl.a. blev søgt imødegået gennem særlige importafgifter.

En devaluering af den tjekkiske koruna i 1997 satte imidlertid yderligere pres på den slovakiske konkurrenceevne, og selvom renten blev hævet kraftigt, måtte fastkurspolitikken opgives i efteråret 1998; korunaen blev på ny devalueret og har siden flydt frit. I 2000 blev banksektoren privatiseret.

Siden 2001 har økonomien været i betydelig vækst, stimuleret af udenlandske investeringer, bl.a. i bilindustrien. Arbejdsløsheden har dog længe været høj, i 2005 endnu 12%, og markedsorienterede reformer har især ramt de arbejdsløse og pensionisterne.

Slovakiet arbejdede frem til medlemskabet af EU i 2004 for at opnå tættere regionale handelsrelationer med Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovenien gennem deltagelse i CEFTA, Central European Free Trade Area. Euroen blev indført 1.1.2009.

Slovakiets vigtigste handelspartnere er Tyskland og Tjekkiet, som i 2005 tilsammen tegnede sig for omkring 43% af landets udenrigshandel.

Danmarks eksport til Slovakiet var i 2005 på 820 mio. kr., mens importen derfra udgjorde 1192 mio. kr.

Læs mere om Slovakiet.