Efter Sovjetunionens annektering af de baltiske lande i 1940 kom Letland til at indgå i den sovjetiske planøkonomi. Forholdsvis store og avancerede industrier blev anlagt i landet, primært pga. dets relativt veludviklede infrastruktur. Letland, som i mellemkrigsårene var meget integreret i verdensøkonomien, blev derefter totalt afhængigt af Sovjetunionen, og de økonomiske og politiske relationer med den øvrige verden indskrænkedes til et minimum. Da Letland genvandt sin uafhængighed i 1991, blev et markedsøkonomisk reformprogram påbegyndt, som ud over en gradvis privatisering af de statsejede virksomheder bl.a. indebar en hurtig liberalisering af handel og priser. Overgangen til markedsøkonomi i kombination med Sovjetunionens sammenbrud resulterede i et dramatisk fald i BNP, hyperinflation og høj arbejdsløshed. Som led i den monetære stabilisering af økonomien indførte Letland i 1992 en parallelvaluta til den russiske rubel, og i 1993 fik landet sin egen valuta, lat. Laten blev i 1994 bundet til SDR (Special Drawing Rights), Verdensbankens valutakurv. Kort tid efter blev valutaen gjort frit omvekslelig for kommercielle transaktioner. Inflationen er siden bragt under kontrol; den var i 2002 helt nede på 1,4 %, men steg til ca. 7 % i 2004-05.

I 1994 oplevede landet for første gang siden systemskiftet økonomisk fremgang, men en dyb krise i den finansielle sektor, hvor bl.a. den største bank i Baltikum gik konkurs, førte til et nyt fald i BNP året efter. Krisen medførte en styrkelse af tilsynet med den finansielle sektor og en betydelig reduktion i antallet af banker. Den økonomiske politik er generelt blevet strammet siden 1995, Og også statsfinanserne er nogenlunde i balance; gælden androg 1 1% af BNP i 2005. Økonomien kom atter i vækst fra 1996, og siden 2000 har Letland med baggrund i store investeringer udefra oplevet årlige vækstrater på 6-8 % og et fald i ledigheden til 7,5 % (2005). Uofficielt skønnes den dog at være væsentligt højere, og reformprocessen har hidtil haft store sociale omkostninger; letterne har de dårligste levevilkår i EU. Landet blev medlem af WTO i 1999, af EU i 2004 og ventes at indtræde i ØMUen i 2008. Den økonomiske vækst har ført en stigende import med sig og udløst et handelsunderskud, som siden 1996 har ligget på ca. 20 % af BNP.

Rusland var fortsat i 1990'erne Letlands største handelspartner, og den russiske krise i 1998 ramte landet hårdt, men det lykkedes at reorientere udenrigshandelen. I 2005 var Litauen, Tyskland og Estland således større handelspartnere end Rusland, og EU stod for 80 % af Letlands udenrigshandel. Danmarks eksport til Letland var i 2005 på 1,4 mia. kr., mens importen derfra var på 5,3 mia. kr. Danmark har i perioden 1991-2004 støttet Letland med i alt 1,3 mia. kr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig