Kinas økønomiske vækst i bruttonationalprodukt per år siden 1960 (fraregnet inflation)

Folkerepublikken Kina har siden 1978 oplevet en kolossal økonomisk fremgang. Det har forbedret levevilkårene for den kinesiske befolkning og gjort landet til klodens andenstørste økonomi efter USA.

Udviklingen under Mao

Kinas økonomi var under Mao-tiden præget af en kommandoøkonomi, der favoriserede den statslige industrisektor, navnlig sværindustrien. Landbruget, der fra 1958 var organiseret i folkekommuner, kom i anden række. Private virksomheder og private markeder blev afskaffet fra 1956 og frem, og økonomiske ressourcer blev allokeret via centralplanlægning.

Kursskiftet i 1978

Efter Maos død i 1976 lykkedes det for en række ældre reformpolitikere med Deng Xiaoping i spidsen at ændre den økonomiske politik. I december 1978 stod denne fløj så stærkt, at de på det berømte 3. plenarmøde i kommunistpartiets centralkomité i december 1978 fik indført en række økonomiske reformer. De skabte fra starten af 1979 forudsætningen for Kinas mirakelvækst i de følgende årtier.

Perioden bragte Kina fra at være en underudviklet økonomi til en mellemindkomstøkonomi med et BNP per indbygger på 12.600 amerikanske dollar. I perioden 1978-2022 var den gennemsnitlige årlige vækstrate på godt 9 %.

Den åbne dørs politik

Reformpolitikken og den åbne dørs politik, som blev indført under Deng Xiaopings ledelse, indebar større råderum til de økonomiske markedskræfter og privat foretagsomhed. I forhold til udlandet betød det, at Kina i stigende grad satsede på eksport til bl.a. de vestlige lande samt åbnede op for udenlandske investeringer i den kinesiske økonomi. I starten af reformperioden fandt det især sted i de særlige økonomiske zoner, der blev dannet i 1979. Eksporten og de udenlandske investeringer blev yderligere stimuleret efter Kinas optagelse i WTO i 2001.

Folkekommunerne ophæves

Inden for landbruget blev der også indført store reformer. Således blev folkekommunerne ophævet i 1982, og ejendomsretten blev decentraliseret til produktionshold på 20-30 familier. Senere fik den enkelte husstand lov til at dyrke på privat basis i henhold til 30-årige kontrakter indgået med den lokale landsby, som besad den formelle ejendomsret til jorden.

Verdensrekord i vækst fra 1978

Containerhavnen Zhoushan i Ningbo
Containerhavnen Zhoushan i Ningbo
Byline: AFP/Ritzau Scanpix.

Siden 1978 har Kina haft verdensrekord i økonomiske vækstrater, der i lange perioder har været to-cifrede.

Væksten har især været koncentreret i de østlige og sydlige kystprovinser, såsom Guangdong, Fujian og Zhejiang. Fra begyndelsen af 1990'erne har Shanghai ligeledes oplevet høj økonomisk vækst.

Derimod har væksten i de indre vestlige provinser været mindre markant, hvilket har øget de regionale uligheder. På trods af den skæve vækst er det siden 1978 lykkedes Kina at bringe over syv hundrede millioner over fattigdomsgrænsen. Samtidig har udviklingen skabt en kinesisk middelklasse på næsten 500 millioner.

Verdens største producent

Kina er blevet verdens produktionsværksted nummer et. Landet står i begyndelsen af 2020'erne for mere end halvdelen af verdens produktion af stål, aluminium, cement, kemikalier og er ledende med hensyn til solpaneler, vindmøller, elbiler og IT hardware. På det seneste har landet satset på teknologiudvikling og har investeret store summer i programmer som ”Made in China 2025” og ”Internet+”.

Kina har satset på at udvikle videnskabs- og teknologiklynger. To af de vigtigste er placeret i henholdsvis Shenzhen-Hong Kong-Guangzhou i det sydlige Kina og Zhongguancun i Beijing-området. Inden for disse to områder findes der en lang række universiteter og virksomheder, som forsker i og udvikler nye teknologiske produkter. Shenzhen er kendt for at huse tech-giganter som Huawei og Tencent.

Den kinesiske økonomi har i lange perioder været præget af meget høje investeringer. I begyndelsen af dette århundrede nåede investeringerne som andel af BNP helt op på 45%, hvilket er endnu højere end i det investeringsivrige Singapore. Investeringsraten er stadig over 40% på trods af forsøg på at stimulere forbruget som en drivkraft for økonomien.

Integreret i verdensøkonomien

Kina er i dag ligeledes verdens betydeligste handelsnation med en samlet udenrigshandel på 6,9 billioner amerikanske dollar (2021). Landets handelsmæssige integration i verdensøkonomien illustreres af, at Kina i 2018 var den største handelspartner for 124 lande i verden mens USA tilsvarende var det for 56 lande.

Kina er ligeledes integreret i globale investeringsstrømme og har i visse perioder været det land i verden, der tiltrak de største direkte udenlandske investeringer. På det seneste er Kina ligeledes blevet en væsentlig kilde til direkte udenlandske investeringer. Det er især de store statsejede virksomheder, der tegner sig for de kinesiske oversøiske investeringer.

Verdens næststørste økonomi

Resultatet af den økonomiske himmelflugt er, at den kinesiske økonomi mål i nominelle værdier er blevet verdens andenstørste næst efter USA. Målt i købekraftspariteter overhalede Kina i følge IMF USA allerede i 2014. Anvendelsen af købekraftspariteter (på engelsk purchasing power parities, PPP) tager højde for, at man kan købe mere i Kina end i USA for den samme mængde penge. Økonomer har sammenlignet det med, hvor meget end big mac koster i USA henholdsvis i Kina.

Kina har siden 1980’erne stået for ca. en tredjedel af den globale økonomiske vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen. Går den kinesiske økonomiske vækst ned i gear, vil det have store følger for den globale økonomi.

Førende eksportlande i 2022 (i mia. U.S. dollars)
2022
Kina 3593,60
USA 2064,79
Tyskland 1655,48
Holland 965,52
Japan 746,92
Sydkorea 683,59
Italien 656,93
Belgien 632,85
Frankrig 617,82
Hongkong 609,93
De Forenede Arabiske Emirater 598,51
Canada 597,48
Mexico 578,19
Rusland 531,89
Storbritannien 529,44
Singapore 515,80
Taiwan 477,78
Indien 453,48
Spanien 418,36
Australien 412,18

Kilde: statista.com

Den kinesiske drøm

Togstationen Shanghai Hongqiao den 7. juli 2023.
Togstationen Shanghai Hongqiao den 7. juli 2023.
Byline: Wang Zhao/AFP/Ritzau Scanpix.

Den kinesiske ledelse ser den kinesiske vækst som en del af den ”kinesiske drøm”, som Xi Jinping lancerede kort tid efter sin overtagelse af generalsekretærposten i Kinas Kommunistiske Parti. Fortællingen om den kinesiske drøm går ud på, at Kina ved år 2049 vil have udviklet sig til ”et moderne og stærkt socialistisk land med en verdensklassehær”.

Kina var indtil starten af 1800-tallet verdens største økonomi med en anslået andel af det globale BNP på ca. 30%. Derfor er der i den kinesiske ledelses optik tale om en tilbagevending til Kina historiske rolle, dvs. tiden før de vestlige lande delte Kina op i indflydelsessfærer og indførte de ulige traktater, som blev påtvunget Kina gennem en række krige.

Stagnerende vækst

Under Covid-19 pandemien var der fortsat betydelig vækst i den kinesiske økonomi, men siden 2022 er væksten stagneret, og det er i følge Verdensbanken et åbent spørgsmål, om Kina i 2023 vil kunne nå målet om en vækst i BNP på 5,5%. Såfremt væksten falder under 5% vil den kinesiske økonomi næppe overhale den amerikanske økonomi ved år 2030, som det ellesr blev spået for få år siden.

De nuværende økonomiske opbremsning skyldes især gældsproblemer i ejendomssektoren, der med tilhørende anlægsarbejder udgør mere end 20% af økonomien. Endvidere er forbruget som ønsket af regeringen ikke steget markant. Opsparingen som andel af BNP er stadig på næsten 50%. Grunden til den fortsat højre opsparing skyldes angiveligt usikkerhed om, hvorvidt en ny pandemi vil bryde ud. Der er endvidere stigende arbejdsløshed, og sociale velfærdsordninger er stadig ikke på plads. Dertil kommer usikkerhed om konsekvensen af de stigende spændinger i Kinas forhold til Vesten, især USA.

Det storstilede program om et stort spring fremad inden for den højteknologiske sektor er blevet alvorligt hæmmet af USA’s blokering for eksport af chips fabrikeret på grundlag af amerikansk design og knowhow. Derfor har Kina i stigende grad vanskeligt ved at importere avancerede chips fra Taiwan, der har 80% af den globale produktion af den type chips, og Sydkorea, der tegner sig for en stor del af resten. På trods af store statslige investeringer har Kina endnu ikke været i stand til at etablere en levedygtig halvlederindustri.

Danmark og kinesisk økonomi

Samtidig med Kinas kraftige økonomiske udvikling er Danmarks samhandel med Kina mangedoblet. Danmark eksporterede varer til Kina for 46,7 mia. kr. i 2021, hvilket gør Kina til Danmarks femtestørste eksportmarked med 5,1% af Danmarks samlede eksport til udlandet.

Kinas procentvise andel af dansk eksport og import
2005 2021
Eksport 1,8 5,1
Import 3,9 6,3

Kilde: Danmarks Statistik

Vigtige danske eksportvarer er fødevarer, maskiner og navnlig kemikalier og kemiske produkter, herunder især medicinalvarer. Eksporten af tjenesteydelser til Kina beløb sig samme år til 29,2 mia. kr.

Vareimporten fra Kina har været støt stigende til 66,8 mia. kr i 2021, hvilket betyder, at Danmark havde et underskud på ca. 20 mia. kr. i varehandelen med Kina. Tjenesteimporten beløb sig til 14,7 mia. kr. Kina står for 6,3% af Danmarks samlede import fra udlandet. Det drejer sig især om elektronik, maskiner, beklædningsgenstande og møbler. Danmark har i lighed med en række andre europæiske lande et vedvarende underskud i samhandelen med Kina.

Samlet set havde Danmark et underskud på vores samhandel med Kina på ca. 6 mia. kr. Det er navnlig tjenesteydelser i form af søtransport af gods, der til dels udligner den skæve varehandel.

Danske virksomheder er betydelige investorer i Kina. Ved udgangen af 2021 udgjorde de samlede danske investeringer i Kina ca. 43 milliarder kroner. Derimod har Kina og kinesiske virksomheder kun investeret for knap en milliard i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Emil Westengaard

Hvad var årsagen til at Deng Xiaopeng åbnede op for landet og begyndte at indføre forskellige reformer? havde han noget motiv, eller var det strukturen der var årsag til den nye reformeringen af økonomien?

svarede Jacob Mollerup

Vi fik aldrig svaret på denne - undskyld. Det er belyst i artiklen om Deng og i den store artikel om Kinas Kommunistiske Parti

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig