Faktaboks

Laurence Klein

Lawrence Robert Klein

Født
14. september 1920
Død
20. oktober 2013

Laurence Klein var en amerikansk økonom, kendt som en af foregangsmændene for anvendt økonometri.

Uddannelse of karriere

Klein blev uddannet ved University of California, Berkeley, og ved MIT, hvor han tog phd i 1944 med Paul Samuelson som vejleder. Efterfølgende var han tilknyttet University of Michigan til 1954 og University of Oxford 1954-58. Fra 1958 var han professor ved University of Pennsylvania fra 1958. Klein modtog i 1980 nobelprisen i økonomi.

Arbejder

Klein står som efterkrigstidens førende i opbygning af kvantitative økonomiske modeller ikke kun i USA, men over hele verden, også i ulande. Han har været førende inden for kommerciel udvikling af modelbaserede økonomiske forudsigelser ved Wharton School, University of Pennsylvania, og var i 1968 iværksætter af LINK-projektet, et internationalt samarbejde med sammenkobling af nationale modeller til globale forudsigelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig