Faktaboks

John R. McCulloch

John Ramsey McCulloch

Født
1. marts 1789
Død
11. november 1864

John R. McCulloch var en skotsk økonomisk forfatter, lærer og embedsmand. McCulloch skrev livet igennem om økonomiske emner med udgangspunkt i problemstillinger fra klassisk økonomisk teori, og han ansås for den ledende arvtager efter Ricardo.

I sit omfattende forfatterskab behandlede han spørgsmål vedrørende landbrug, pengepolitik og løndannelse samt spørgsmål vedrørende udenrigshandel, hvor han dog tog afstand fra Ricardos teori. I sin samtid blev han anset for økonomisk ekspert og afgav som sådan flere gange udtalelser til Parlamentet. I dag er hans forfatterskab, herunder især The Principles of Political Economy (1825), en vigtig kilde til forståelse af datidens økonomiske teori.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig