Faktaboks

John Maynard Keynes
Født
5. juni 1883, Cambridge, England
Død
21. april 1946, Firle, England

John Maynard Keynes' væsentligste bidrag til forklaring af arbejdsløsheden sammenfattes ofte i den simple Keynesmodel. Her er det den samlede efterspørgsel på varer og tjenesteydelser (E), der bestemmer produktionens størrelse (P) og dermed også beskæftigelse og arbejdsløshed i et industrisamfund. Falder efterspørgslen fra E til E', reduceres produktionen fra P til P'. Det ses, at faldet i produktionen er større end det udløsende efterspørgselsbortfald. Det skyldes, at arbejdsløsheden forstærker forbrugsnedgangen. En imødegåelse af arbejdsløsheden vil tilsvarende kræve, at efterspørgslen stimuleres gennem en aktiv økonomisk politik, fx lavere skatter eller offentlige investeringer.

.

John Maynard Keynes mellem matematikeren og filosoffen Bertrand Russell (tv.) og forfatteren og litteraturkritikeren Lytton Strachey, hvis pacifistiske synspunkter påvirkede Keynes i hans dramatiske kritik af Versaillesfreden. Fotografi fra 1915.

.

John Maynard Keynes var en britisk økonom. Han regnes for en af grundlæggerne af moderne makroøkonomisk teori.

Uddannelse og karriere

Keynes blev født i Cambridge, hvor hans far, John Neville Keynes, arbejdede ved universitetet, først som lærer, siden som administrator. Hans mor, Florence Ada Keynes (1861-1958), var aktiv i kvindebevægelsen og blev som den første kvinde valgt til kommunalbestyrelsen og siden til borgmester i Cambridge.

Friplads på Eton

Keynes kan karakteriseres som et vidunderbarn. Han fik en af de få fripladser på kostskolen Eton, og i 1902 påbegyndte han matematiske og filosofiske studier på universitetet i Cambridge tilknyttet King's College. Han var under betydelig påvirkning af Bertrand Russell i matematik og George Edward Moore i filosofi.

Bloomsbury-gruppen

I denne periode knyttede han en række livslange venskaber med personer, der siden blev en væsentlig del af den såkaldte Bloomsbury-gruppe. Hertil hørte Lytton Strachey, Virginia Woolf, Duncan Grant og Vanessa Bell mfl.; de udgjorde en del af den britiske avantgarde inden for kunst og kultur i perioden omkring 1. Verdenskrig. Disse kontakter medvirkede til, at han parallelt med sit arbejde som teoretisk økonom livet igennem aktivt bidrog til det britiske kulturliv, bl.a. som formand for The Arts Council of Great Britain, ligesom han tog initiativ til bygning af teatret i Cambridge.

Første periode i Cambridge

Efter sine universitetsstudier søgte Keynes stilling som embedsmand i statsadministrationen, og han blev ansat i The India Office. Her kedede han sig bravt og benyttede derfor arbejdstiden til at udarbejde en afhandling om sandsynlighed og logik, A Treatise on Probability, der skulle bringe ham tilbage til universitetet i Cambridge. Skønt han ikke havde formel uddannelse i økonomisk teori, blev han i 1908 knyttet til King's College som underviser i økonomi. I 1911 afløste han Alfred Marshall som redaktør af Economic Journal, det mest ansete britiske økonomiske fagtidsskrift, en post han bevarede indtil 1937.

Første verdenskrig og dens konsekvenser

Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, blev han opfordret til at vende tilbage til centraladministrationen, denne gang i Finansministeriet, hvor han støt avancerede. Ved krigens afslutning blev han udpeget til ministeriets chefforhandler i den britiske delegation ved fredskonferencen i Versailles i 1919.

Keynes havde imidlertid vanskeligt ved at acceptere de hårde fredsbetingelser, som tyskerne blev stillet overfor. Han tog derfor sin afsked i protest og skrev kort efter bogen The Economic Consequences of the Peace, hvori han kritiserede fredsaftalen for at undergrave Tysklands muligheder for økonomisk at komme på fode, så at den destabiliserede Europas fremtid. Bogen gjorde med et slag Keynes kendt i offentligheden og tilsvarende ugleset i centraladministrationen.

Forskning og arbejder

Dette gav Keynes god tid til at hellige sig økonomisk forskning. Han udviklede en række banebrydende teorier i mellemkrigstiden. Det første væsentlige bidrag kom i 1923 med A Tract on Monetary Reform. Heri påviste han, at prisstigninger (inflation) ikke kun er bestemt af udviklingen i pengemængden. Det blev i 1925 fulgt op af The Economic Consequences of Mr. Churchill, som var en kritik af Storbritanniens tilbagevenden til guldfoden og navnlig til det omvekslingsforhold mellem dollar og pund, som havde været gældende før krigen. Det ville føre til en overvurdering af pundets værdi og svække den britiske konkurrenceevne. Samme år giftede han sig til manges overraskelse med den russiske balletdanserinde Lydia Lopokova (1891-1981).

Politisk engagement

Mellem 1925 og 1930 involverede han sig stærkere i det politiske liv gennem en aktiv støtte til de liberale og navnlig til Lloyd George. Fra valgkampen i 1929 stammer Can Lloyd George do it?, The Pledge Examined, hvori Keynes gav en teoretisk begrundelse for, hvorfor offentlige investeringer kunne reducere arbejdsløsheden.

Labour vandt valget, og uagtet Keynes' politiske ståsted blev han regeringens rådgiver, bl.a. som medlem af The Macmillan Committee on Finance and Industry og som medlem af Det Økonomiske Råd. Dette arbejde inspirerede ham til at videreudvikle sine teorier om markedsøkonomiernes ustabilitet.

General Theory

Vedholdende overopsparing, som er at ligne med underforbrug og/eller underinvestering, bidrog til stagnationen i den britiske økonomi. Keynes forestillede sig, at bogen A Treatise on Money, udgivet i 1930, ville give den teoretiske forklaring herpå. Dette skete ikke, fordi han stadig antog, således som det var kutyme blandt datidens økonomer, at samfundsøkonomien på længere sigt af sig selv vil skabe fuld beskæftigelse.

Der skulle endnu fem års forskning til og lange diskussioner med en kreds af yngre Cambridgeøkonomer, bl.a. Richard F. Kahn, Joan Robinson, Piero Sraffa og James E. Meade, samt artikler i Economic Journal, herunder bidrag fra bl.a. den danske økonom Jens Warming, førend den nye makroøkonomiske teori i 1936 blev lagt frem for offentligheden i bogen The General Theory of Employment, Interest and Money. Her gives en forklaring på, at et markedsbaseret økonomisk system risikerer at køre fast med vedvarende arbejdsløshed til følge.

Kernen i den keynesianske teori er, at det er udviklingen i den samlede (effektive) efterspørgsel efter varer og tjenester, der bestemmer beskæftigelsesniveauet, hvilket skal ses i modsætning til den dengang dominerende neoklassiske teori, der konkluderede, at det var et for højt lønniveau, der var hovedårsagen til arbejdsløshed.

Efter General Theory

Bogen blev køligt modtaget af den ældre generation af fagøkonomer; bl.a. gav Cambridges eneste økonomiprofessor, A.C. Pigou, bogen en negativ anmeldelse. Den fortsatte teoretiske diskussion blev dog forhindret af Keynes' hjerteanfald i 1937 og efterfølgende langvarige rekreation.

Uanset teoretisk uenighed bidrog bogen til at understrege behovet for en bedre statistisk belysning af den samfundsøkonomiske udvikling. Nationalregnskabsprincipperne blev udviklet med klar inspiration fra den keynesianske teori. Keynes brugte selv nationalregnskabet analytisk i How to Pay For the War (1939).

Anden verdenskrig og Bretton Woods

Keynes blev kaldt til Finansministeriet som rådgiver i 1940, hvad der medførte, at fremlæggelsen af den britiske finanslov i 1941 for første gang blev suppleret med beregninger over nationalproduktets fordeling på offentligt og privat forbrug, på investeringer samt på im- og eksport.

Keynes var regeringens repræsentant ved Bretton Woods-forhandlingerne, der førte til oprettelsen af Den Internationale Valutafond i 1944 og fastsatte reglerne for valutasamarbejdet efter krigen. Det blev Keynes' sidste officielle opgave ved krigens afslutning at sikre et stort amerikansk lån, der skulle muliggøre genopbygningen af den nedslidte britiske økonomi.

Keynes' betydning

Keynes døde i foråret 1946, inden den fagøkonomiske diskussion var kommet i gang igen efter krigen. Han nåede derfor ikke at opleve, at de økonomiske lærebøger blev revideret under indtryk af hans bidrag. Den simple Keynesmodel er stadigvæk kernen i ethvert introducerende makroøkonomisk kursus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig