Faktaboks

Gustav von Schmoller
Født
24. juni 1838
Død
27. juni 1917

Gustav von Schmoller var en tysk økonom og historiker. Han var professor i Halle fra 1864 til 1872, i Strasbourg fra 1872 til 1882 og i Berlin fra 1882 til 1913.

Schmoller var forfatter til en række arbejder om det tyske lavsvæsen, den preussiske silkeindustri, socialpolitik og samfundsøkonomi. Han stod i spidsen for den yngre historiske skole og udgav en række faglige tidsskrifter, bl.a. Jahrbuch für Gesetzgebung, Verwaltung und Volkswirtschaft im Deutschen Reich, kendt under navnet Schmollers Jahrbuch.

Ved undersøgelser af samfundsøkonomiske problemer ønskede han også de psykologiske, sociologiske og filosofiske sider belyst. Schmoller var derfor kritisk over for den abstrakte deduktive analyseform, der anvendtes i angelsaksisk nationaløkonomi, og havde en langvarig strid om samfundsvidenskabelig metode med den østrigske økonom Carl Menger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig