Faktaboks

Dennis Robertson

Dennis Holme Robertson

Født
23. maj 1890
Død
21. april 1963

Dennis Robertson var en britisk økonom, som arbejdede sammen med Keynes i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne.

Robertson er forfatter til en række arbejder, der søger at klarlægge forholdet mellem økonomisk vækst og de tendenser til cykliske svingninger, som økonomien er underkastet, herunder pengepolitikkens muligheder for at afbøde svingningerne. Selv om Robertson arbejdede tæt sammen med Keynes i begyndelsen, var han også stærkt kritisk over for dele af keynesiansk teori. Robertson er kendt for sin kontroversielle idé om forced saving, dvs. at prisstigninger ved at reducere forbruget hos borgere med faste indkomster skulle kunne fremtvinge en større opsparing i økonomien som helhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig