Faktaboks

Anders Ølgaard

Anders Lebeck Ølgaard

Født
5. september 1926
Død
25. april 2009
Anders Ølgaard

Professor Anders Ølgaard i 1998.

Anders Ølgaard
Byline: Ole Buntzen/Buntzen Ole/Ritzau Scanpix.

Anders Ølgaard var en dansk økonom, der blev kendt i sine år som overvismand.

Ølgaard beklædte i årene 1962 til 1996 professorater ved Københavns Universitet i nationaløkonomi, samfundsbeskrivelse samt økonomi.

Han er forfatter til en række arbejder om udenrigshandel og nationalindkomst. I disputatsen Growth, Productivity and Relative Prices (1966) behandlede han den neoklassiske vækstteori.

Anders Ølgaard var 1966-1968 medlem af og 1970-1976 formand for Det Økonomiske Råds formandskab (overvismand).

I 1998 udnævntes han til æresmedlem af Nationaløkonomisk Forening.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig