Faktaboks

Alan Greenspan
Født
6. marts 1926
Alan Greenspan

Alan Greenspan. Foto fra 1996.

Alan Greenspan
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Alan Greenspan er en amerikansk økonom, som var formand for den amerikanske centralbanks (Federal Reserve Systems) guvernørråd i årene 1987-2006.

Alan Greenspans uddannelse og karriere

Greenspan var uddannet ved New York University og var derefter i en årrække beskæftiget i den finansielle sektor og som økonomisk rådgiver. Han blev udnævnt til centralbankchef af Ronald Reagan og genudnævnt af de følgende præsidenter.

Rentepolitik

Som centralbankchef har Greenspan haft stor indflydelse på den førte rentepolitik, der har sigtet mod at holde renten lav, specielt i perioden efter 11.9.2001. Denne politik har senere været set som en medvirkende årsag til boligboblen og den finansielle krise i 2007-2008. Greenspan er kendt for at være tilhænger af en laissez-faire-økonomisk politik med stor tiltro til de markedernes selvregulering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig