Xeno-currency, (af gr. xenos 'fremmed' og eng. currency 'valuta'), valuta, der anvendes uden for sit nationale territorium. Det vigtigste eksempel i anden halvdel af 1900-t. var det såkaldte eurodollarmarked, hvor virksomheder, finansielle institutioner og brugere i europæiske lande anvendte dollar som transaktions- og værdiopbevaringsmiddel. Efterhånden som international anvendelse af et andet lands valuta har spredt sig til asiatiske og andre finanscentre og er kommet til at omfatte også andre valutaer end dollaren, er xeno-currency blevet en mere dækkende betegnelse; se også eurovalutamarkedet.