revision (Planlægning, udførelse og rapportering)

Revision (Planlægning, udførelse og rapportering), For at kunne udføre revision må revisor uden begrænsninger have adgang til at foretage alle nødvendige undersøgelser. Revisor er imidlertid ikke forpligtet til at gennemgå alt i detaljer eller opnå 100% bevis for, at regnskabsoplysningerne er korrekte. Af omkostningshensyn skal revisor begrænse sine undersøgelser til det nødvendige for at opnå en begrundet overbevisning om og en høj grad af sikkerhed for, at regnskabsoplysningerne er uden væsentlige fejl eller mangler.

Revision kan derfor ikke give fuld sikkerhed for, at alle fejl og mangler afsløres, således heller ikke bedragerier eller andre uregelmæssigheder. God revisionsskik indebærer, at revisor kun påtager sig opgaver inden for sin kompetence og indsamler oplysninger om virksomheden til brug for planlægningen af revisionen. Ved planlægningen lægges vægt på de dele af registreringssystemet og regnskabet, hvori risikoen for væsentlige fejl er størst. Væsentlighed vurderes ud fra de forhold, der vil påvirke regnskabsbrugernes bedømmelse af regnskabet. Ved risikovurderingen analyseres virksomhedens procedurer, systemer og kontrolforanstaltninger med henblik på at identificere fejlkilder. Planlægningen munder ud i vægtning af de enkelte revisionsområder og valg af de revisionsmetoder, der skal tages i anvendelse; herunder fastlægges arten og omfanget af revisionshandlinger og revisionens tidsmæssige placering og bemanding.

Revisionen udføres sædvanligvis som en kombination af systemrevision og substansrevision. Ved systemrevision efterprøves, om virksomhedens interne kontrolforanstaltninger fungerer som forudsat. Ved substansrevision foretager revisor udvalgte analyser og indhenter stikprøvevist revisionsbeviser, der kan understøtte eller bekræfte regnskabsposterne eller andre regnskabsoplysninger. Planlægningen og den udførte revision skal dokumenteres i arbejdspapirer, og det skal fremgå, hvilke konklusioner revisor er nået til. Konklusionerne opsummeres til brug for revisors afsluttende rapportering.

Revisor rapporterer til klientvirksomheden og til de eksterne regnskabsbrugere. Rapporteringen til virksomheden kan være skriftlig eller mundtlig. Alle væsentlige oplysninger skal rapporteres skriftligt i form af revisionsprotokollater til virksomhedens øverste ledelse. Protokollater indeholder oplysning om arbejde, resultat og evt. usikkerhed ved opgørelse af regnskabets poster. Fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol skal oplyses. Overordnet set skal revisor i protokollatet give ledelsen oplysning om de iagttagelser, som må antages at have indflydelse på ledelsens stillingtagen til regnskabsaflæggelsen. Revisionsprotokollaters form og indhold er fastlagt i lovgivningen for at sikre, at ledelsen får kendskab til revisors iagttagelser og bemærkninger.

Rapportering til eksterne regnskabsbrugere sker gennem en revisionspåtegning, dvs. en erklæring, der indgår som en del af regnskabet. Revisor kan pga. sin tavshedspligt ikke uden klientens samtykke give yderligere oplysninger til regnskabsbrugerne. For at brugerne får de relevante oplysninger, er der lovgivet om påtegningernes form og indhold, og i revisionsvejledninger er praksis beskrevet. En revisionspåtegning identificerer, hvilket regnskab revisor udtaler sig om, og bekræfter, at der er foretaget revision. Revisor skal i hovedtræk beskrive sit arbejde, så brugeren kan vurdere, på hvilken baggrund revisor udtaler sig. Påtegningen slutter med en konklusion om, hvorvidt regnskabet er aflagt ifølge lovgivningen, og hvorvidt regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske stilling og resultat. Det skal fremgå, hvis revisor ikke har kunnet revidere eller få de nødvendige oplysninger; konsekvensen vil i så fald være, at revisor ikke kan udtale sig om regnskabet som helhed. Er revisor uenig i den måde, hvorpå regnskabet aflægges, fx pga. fejl og mangler, tilsidesættelse af lovgivningen eller manglende oplysninger, må revisor beskrive forholdet og meddele sin afstandtagen. Dette kaldes et forbehold.

Et forbehold får konsekvens for, i hvilket omfang revisor kan udtale sig om regnskabets lovmedholdelighed og/eller det retvisende billede. Et forbehold skal udtrykkes entydigt og må ikke være underforstået. Revisor kan finde det påkrævet at henlede regnskabsbrugernes opmærksomhed på forhold, som er væsentlige for forståelsen af regnskabet. Det kaldes at give supplerende oplysninger. Ifølge den gældende lovgivning skal der også gives supplerende oplysning, hvis revisor har kendskab til forhold, der kan medføre straf- eller erstatningsansvar for medlemmer af ledelsen.

I større virksomheder og organisationer, fx inden for den finansielle sektor, er der ofte tillige etableret en intern revision, som udfører revision og andre kontrolopgaver.