Internt regnskab, i snæver betydning virksomhedens omkostningsregnskab, i bredere forstand virksomhedens samlede ledelsesregnskab. Omkostningsregnskabet indeholder en mere eller mindre detaljeret opgørelse over, hvilke arter af resurser man bruger i virksomheden, hvor de bruges, og hvad de bruges til, registreret både i mængder og i kroner. Begrebet ledelsesregnskab omfatter omkostningsregnskabet samt diverse indtægts-/omkostningsopstillinger og analyser. Udtrykket understreger, at det er et regnskab for virksomhedens ledelse til forskel fra årsregnskabet (også kaldet det eksterne regnskab), som er rettet mod eksterne brugere. Det interne regnskab er i modsætning til årsregnskabet ikke lovreguleret. Dets to væsentligste formål er budgetopfølgning (budgetkontrol) og analyse af forskellige salgssegmenters lønsomhed.

I budgetkontrollen analyseres forskellen mellem budget og regnskab med henblik på at foretage eventuelle korrigerende indgreb i kommende perioders budgetter og handlingsprogrammer (se budget). Specielt i industrivirksomheder er omkostningskontrol af produktionen i fokus. Her identificeres afvigelsen (se dekomponering) mellem produktionsbudgettets forkalkulerede produktomkostninger med det interne regnskabs efterkalkulerede produktomkostninger. Der er ikke enighed om, hvorvidt produktkalkulerne alene skal indeholde produktvariable omkostninger eller tillige andre produktionsomkostninger, der ikke varierer proportionalt med produktionsomfanget. Hovedparten af danske virksomheder medtager kun produktvariable omkostninger ud fra den opfattelse, at inkludering af andre omkostninger giver et falsk billede af omkostningernes variabilitet, hvorved man risikerer at træffe forkerte beslutninger. Sker der fordeling af alle produktionsomkostninger til produktenhederne, taler man om kalkulation af produkternes egenpriser, og man bliver nødt til at anvende fordelingsnøgler, der er af skønsmæssig karakter. Produkterne kaldes i det interne regnskab ofte for omkostningsbærere.

Salgssegmenter, som ledelsen ønsker lønsomhedsanalyseret, kan være produkter, kunder, geografiske markeder, distributionskanaler m.m. Analyserne foretages hensigtsmæssigt i de såkaldte bidragshierarkier, hvori man henfører omkostningerne til de elementer eller niveauer, hvis aktiviteter forårsager variationerne. Fx placeres omkostningerne ved klargøring til en produktionsserie på serieniveau, idet serieomkostningerne varierer med antallet af serier, mens de er fælles for og uafhængige af antal styk i en serie. Herved undgås netop at give et falsk billede af omkostningernes variabilitet. I kundeanalysen fremstår hierarkiet som ordrelinjebidrag, ordrebidrag, kundebidrag og salgsregionsbidrag. I produktanalysen kan hierarkiet bestå i stykbidrag, produktseriebidrag, produktbidrag og produktlinjebidrag. I kundedimensionens hierarki er imidlertid kun de produktionsomkostninger fratrukket, som varierer med antallet af producerede styk; øvrige produktionsomkostninger er fælles for kunderne. Tilsvarende er i hierarkiet for produkter ikke fratrukket omkostninger, som er kunde- eller regionsdirekte, idet de er fælles for produkterne. Med stigende tendens til produktion af mange produkter i samme virksomhed ved benyttelse af dyrt produktionsudstyr og salg til mange forskellige kunder på flere forskellige geografiske markeder kan de enkelte produkters og kunders dækningsbidrag meget vel vise sig store, samtidig med at virksomhedens samlede økonomiske resultat er utilfredsstillende. Det afspejler netop det faktum, at økonomisk styring i moderne virksomheder er en kompleks opgave.

Moderne it-systemer til brug for det interne regnskab satser på lagring af data i den form, de i virksomheden er observeret og registreret i, og beregninger herpå, fx de nævnte bidragshierarkier, foretages først i forbindelse med udtræk herfra.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig