budget

Budget, (fra eng., fra fr. bougette 'vadsæk', dim. af bouge 'aflukket, primitivt rum', fra kelt. bulga 'sæk'; efter traditionen betegnelse for den mappe, som de engelske statsregnskaber opbevaredes i), regnskabsmæssig forudsigelse for et kommende år. Begrebet har sin oprindelse i offentlig virksomhed, hvor et kommende års udgifter fastlægges i et budget, som derefter danner grundlaget for en politisk beslutning om at udskrive skatter eller benytte andre muligheder for at kunne dække udgifterne. Udgifterne i et budget tjener som politisk fastsat bevilling til afholdelse af offentlige udgifter i det år, hvori budgettet gælder.

I perioden mellem de to verdenskrige blev det for alvor almindeligt i erhvervsvirksomheder at benytte sig af et budget, oprindelig i form af såkaldte salgsplaner. Budgettet antog form af en handlingsplan for virksomhedens operationer i en kommende periode, knyttet til et forhåndsregnskab for perioden. De stigende beløb til reklame og anden form for salgsindsats krævede dels løbende samordning, dels en forhåndsbedømmelse af, om de kunne forventes lønsomme. Salgsplanerne med tilhørende budget fremtrådte på denne måde som et styringsredskab, som skulle sikre en samordning af virksomhedens salg. Samtidig virkede budgettet som bevilling til afholdelse af salgsomkostninger.

Budget er blevet et almindeligt anerkendt redskab til økonomisk styring af virksomheder, institutioner og organisationer og kan defineres som et handlingsprogram for en kommende periode, ledsaget af en økonomisk prognose for perioden i regnskabets form.

Budget som økonomisk prognose består af et resultatbudget og et likviditetsbudget. Resultatbudgettet kan deles op i en række delbudgetter eller budgetmoduler, som genspejler virksomhedens lønsomhedsmønster, fx et dækningsbidragsbudget, som omfatter salget og de variable omkostninger. De salgsfremmende omkostningers budget er et andet delbudget, som oftest skal være tæt forbundet med dækningsbidragsbudgettet. Disse to delbudgetter kan samles i et markedsføringsbidragsbudget. Virksomhedens budget for kapacitetsomkostninger vil ofte være delt op i budgetmoduler for hver funktion i virksomheden. Likviditetsbudgettet består af budget for driftens likviditetsvirkning, anlægsinvesteringers budget, resultatudlodningers budget samt budget for finansielle ind- og udbetalinger. Resultatbudgettet skal vise virkningen af det valgte handlingsprogram. Likviditetsbudgettet skal sikre, at virksomheden til enhver tid har de nødvendige likvide midler til at kunne gennemføre sine planlagte handlinger uden indgreb udefra.

Både resultatbudget og likviditetsbudget er som regel knyttet til det valgte finansår, men alle budgetter deles op i kortere perioder. Dette sikrer, at det vha. budgetkontrol bliver muligt at justere de enkelte delbudgetter i årets løb. Budgetkontrol består i, at det budget, som er lagt forud for perioden, efter periodens afslutning holdes op imod periodens regnskab. Hvis der er afvigelser, kan virksomhedens organisation evt. ændre adfærd. Afvigelser mellem budget og regnskab kan fx pege hen imod forkerte prognoser og dermed måske imod et mindre heldigt valg af handlingsprogram. Budgetafvigelserne kan også skyldes, at det planlagte handlingsprogram ikke er blevet fulgt.

Budgetstyring betegner den styringsmæssige ramme omkring virksomhedens økonomiske styring, og dens form og indhold skal tilpasses den enkelte virksomheds egenart og ønske om styringsdybde. For de enkelte delbudgetter kan der vælges mellem en række såkaldte budgetmetoder. Valget af budgetmetode for dækningsbidragsbudgettet er afhængig af, om det drejer sig om en handels-, en fremstillings- eller en servicevirksomhed. Også vareudvalgets størrelse har betydning. Ligeledes om det drejer sig om produktion af standardiserede varer til lager eller om produktion til ordre efter kundens specifikation etc. Leveringstiden til kunder eller fra leverandører, prognosesikkerheden mv. spiller desuden en rolle for valget.

Tilsvarende findes der en række budgetmetoder for salgsfremmende omkostninger og for kapacitetsomkostninger, der er afhængige af de enkelte omkostningers karakter. Budget for kapacitetsomkostninger kan enten ses som fritstående, såkaldte autonome delbudgetter, eller de kan i større eller mindre grad afledes af virksomhedens aktivitet.

Handlingsprogrammets form og indhold kan vælges under hensyn til den grad af bevidsthed, man i den enkelte virksomhed ønsker med hensyn til styring af effektivitet samt af internt og eksternt serviceniveau. I så fald tales der om valg af styringsdybde ved budgetstyringen.

Virksomhedens registreringssystem kan være afgørende for, hvilken styringsdybde man kan vælge. Registreringssystemets data udgør en væsentlig forudsætning for budgettets udarbejdelse. Budgetkontrollen fordrer, at der er korrespondance mellem regnskabets og budgettets form og indhold. Der skal derfor være en tæt sammenhæng mellem registreringssystemets udformning og det valgte budgetsystem.