Ydelsesstøtte, det offentliges betaling af forskellen mellem realkreditlånets ydelser og beboernes bidrag til betaling af lån i offentligt støttet boligbyggeri. Ordningen er gennem tiderne blevet udformet på forskellige måder og varierer efter, om der er tale om almene, andels-, ældre- eller ungdomsboliger. Ydelsesstøttens størrelse afhænger bl.a. af låntype og lånets løbetid og effektive rente.