Kontantlån, lån, som optages uden kurstab, hvilket opnås ved at justere lånets pålydende rente, således at lånet kan udstedes til parikurs. Kontantlån er almindelige i forbindelse med lån i pengeinstitutter og i en række andre finansielle institutter. Specielt ved realkreditlån skelnes der mellem obligationslån og kontantlån. For begge lånetypers vedkommende sker kapitalfremskaffelsen gennem udstedelse af obligationer med kurstab. Ved obligationslånet har såvel rente- som afdragsbetalinger, der erlægges af låntager, samme størrelse som dem, der modtages af obligationsejerne. I modsætning hertil foretager realkreditinstituttet ved kontantlån over for en låntager en omdannelse af betalingerne, således at kurstabet indregnes i rentebetalingerne over lånets løbetid. Til gengæld afdrages der kun det udbetalte beløb. Renten på kontantlånet, kontantlånsrenten, fastsættes dermed, således at det sikres, at optagelseskursen på lånet netop bliver pari. Realkreditlån, der optages som kontantlån, afvikles som regel som annuitetslån, hvor ydelsen før skat er den samme som ved et tilsvarende obligationslån. Forskellen ligger udelukkende i fordelingen mellem renter og afdrag. Ved et kontantlån er der større rentebetalinger og mindre afdrag end ved et obligationslån. Da rentebetalingerne er skattemæssigt fradragsberettigede, bliver ydelsen efter skat mindre på et kontantlån end på et tilsvarende obligationslån. Et realkreditlån, der er optaget som et kontantlån, kan ikke indfries ved at indbetale restgælden. Indfrielsen kan udelukkende ske gennem en indfrielse af den underliggende obligationsrestgæld.