Provision, andel af en opnået omsætning, som en sælger modtager fra sit firma. Inden for salg er hel eller delvis provisionsløn udbredt, hvorved lønnens størrelse bliver direkte afhængig af den individuelle indsats.

Faktaboks

Etymologi
Ordet provision kommer af latin provisio, af providere 'forud sørge for', af pro- og videre 'se'.

I den finansielle sektor bruges provision om den procent- eller promillesats, som en kunde betaler for at få stillet en ydelse til rådighed, fx en kredit med et vist maksimum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig