Gründerbank, (1. led af ty. Gründer 'grundlægger, stifter'), ældre betegnelse for bank, som medvirker aktivt i og påtager sig betydelige risici i forbindelse med etablering af nye virksomheder. Oprindelig blev betegnelsen brugt om især banker, der medvirkede i finansieringen af den tyske industrialiseringsproces 1871-1914 (Gründerperioden). Tilsvarende aktivitet udøves i dag af investment banks eller venture capital-selskaber.