GiroBank A/S, bank, dannet i 1991 efter privatisering af den statslige virksomhed Postgiro, stiftet 1920. Idéen med GiroBank A/S var, at den skulle tilbyde privatkunder enkle og billige bankprodukter gennem banksalgssteder på landets posthuse. Hovedparten af aktierne blev i 1993 solgt, og provenuet overført til statskassen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet giro kommer af italiensk giro 'drejning, omløb', af græsk gyros 'kreds'.

I 1995 fusionerede Sparekassen Bikuben A/S og GiroBank A/S under navnet BG Bank A/S, som imidlertid blev overtaget af Danske Bank i 2001 og fusioneret med denne i 2007.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig