Seddeldækning, krav i lovgivning eller vedtægter for en centralbank om, at summen af de cirkulerende pengesedler til enhver tid skal være begrænset af størrelsen af centralbankens beholdning af guld, sølv eller andre officielle reserver. I Lov om Danmarks Nationalbank benyttes betegnelsen funderingsregler.

Kravet om dækning i centralbankens officielle reserver kan udformes efter et kontingentsystem eller efter et kvotientsystem. Ifølge kontingentsystemet kan et seddelomløb af en vis størrelse (kontingentet) cirkulere uden metaldækning, fordi samfundets løbende behov for sedler til transaktionsformål vil forhindre, at disse sedler bliver præsenteret til indløsning i centralbanken af borgerne. Ifølge kvotientsystemet skal centralbankens officielle reserver til enhver tid mindst udgøre en bestemt brøkdel af seddelomløbet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig