kulturøkonomi

Kulturøkonomi, den del af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med kulturlivets økonomiske forhold. Selvom der har været utallige forløbere, er der en vis tradition for at datere fagets fremkomst som en selvstændig disciplin til 1966, da amerikanerne William J. Baumol og William G. Bower udgav Performing Arts — The Economic Dilemma.

Det traditionelle emne for kulturøkonomien har, inspireret af amerikansk samfundsdebat, været berettigelsen af offentlige tilskud til kulturlivet, især udøvende kunstarter som teater, ballet og opera. Et hovedproblem har været og er fortsat, om forbrug af sådanne kulturgoder kan betragtes som en privatsag, eller om samfundet ud fra forskellige synsvinkler bør støtte kulturlivet. Et andet problem, diskuteret i de såkaldte economic impact-analyser, har været, om kultur kan betale sig ud fra rent økonomiske synsvinkler. Vil fx afholdelse af en kulturfestival kunne betale sig for et byråd i form af øgede indtægter til byen? Debatten er i det væsentlige mundet ud i et benægtende svar.

Som videnskabelig disciplin har kulturøkonomien siden 1970'erne fået et opsving i form af et udbygget internationalt samarbejde og en lang række nye emneområder, fx museer, film, tv-produktion, bogmarkedet og bevarelse af historiske mindesmærker, uden at grænserne ligger fast. Dertil kommer, at kulturøkonomi som en del af den økonomiske videnskab i stigende grad udnytter det formelle begrebsapparat i form af matematiske og statistiske modeller, som er til rådighed.