Der er en række principielle problemer forbundet med pristalsregulering. For det første er fuld kompensation i virkeligheden overkompensation. Hvis pristalsreguleringen er fuld i den forstand, at lønmodtageren efter prisændringen stadig kan købe den samme mængde varer som før, betyder det, at man, hvis fx prisen på æbler stiger, mens prisen på pærer forbliver den samme, kan købe den samme mængde både æbler og pærer som før.
Det vil man imidlertid ikke gøre. Da æblerne nu er dyrere, vil man købe flere af de billigere pærer i stedet for æbler og derved opnå en højere levestandard.
Eksemplet viser, at man, når der er substitutionsmuligheder mellem forskellige varer med forskellig prisudvikling, ikke automatisk vil opretholde samme forbrugssammensætning, og man vil derfor kunne afbøde en del af prisstigningernes virkninger selv uden kompensation.
For det andet er der en række prisstigninger, som det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at lønmodtagerne kompenseres for. Hvis en dansk importvare, fx biler, er blevet dyrere, er landet i virkeligheden blevet fattigere, og der er derfor ikke basis for at give lønstigninger — tværtimod. Og hvis forbruget er for højt på grund af samfundsmæssigt uforsvarligt høje indkomster, er det uhensigtsmæssigt, at fx en momsforhøjelse, der indføres for at begrænse realindkomsten, indregnes i priserne og dermed udløser indkomststigninger.
For det tredje er der fare for, at pristalsregulering forøger inflationen, idet den kan medføre en såkaldt løn-pris-spiral. Det vil nemlig under alle omstændigheder være sådan, at højere priser vil udløse lønkrav. Samtidig vil højere lønninger øge omkostningerne og dermed udløse prisstigninger. Priser og lønninger vil således jage hinanden i en opadgående spiral.
Denne spiral kan, specielt i situationer, hvor man har en uhensigtsmæssigt høj inflation, være særdeles uheldig. En automatisk pristalsregulering af lønningerne kan være en mekanisme, der forstærker løn- og prisstigningerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.