Købekraft betegner et nominelt pengebeløbs værdi målt i reale goder, dvs. hvor mange varer man kan få for fx en mønt. Købekraft er altså et spørgsmål om møntens pålydende værdi i relation til varepriserne. Ordet bruges relativt bredt om penges og indkomsters realværdi.

Man kan tale om en krones købekraft i dag sammenlignet med en krone for ti år siden eller sammenlignet med en euro. Købekraft bruges mest ved valutasammenligninger, fx når levestandarder svarende til indkomster i forskellige lande med forskellige valutaer skal sammenlignes.

Købekraftsparitet

Købekraftsparitetsteorien er af ældre dato, men blev i 1921 systematisk udviklet af den svenske økonom Gustav Cassel. Ifølge teorien indretter valutakurserne sig således, at den mængde varer, man i et land kan købe for et givet beløb, nogenlunde svarer til den mængde, man kan købe i et andet land, hvis beløbet veksles til det andet lands valuta. Det er altså et udsagn om, at den relative købekraft af landenes penge afspejles i valutakurserne.

Antagelsen om fuldkommen konkurrence

Hvis man kun betragter internationalt handlede varer, bygger det udsagn på en antagelse om fuldkommen konkurrence på de internationale markeder, hvorfor priserne må være ens i alle lande, og omregningen fra den ene valuta til den anden er så at sige blot en neutral omregning til en anden enhed.

Sådan er det imidlertid ikke i praksis. Ofte ses det, at med de herskende valutakurser er et land meget billigt eller meget dyrt, hvilket er ensbetydende med, at et lands valuta er undervurderet hhv. overvurderet. Dette indicerer, at købekraftsparitetsteorien i bedste fald kun gælder som en tendens til ligevægt på lang sigt, mens de løbende valutakurser kan svinge relativt meget i forhold til valutaernes købekraft.

At måle købekraft

Hvordan man konkret skal måle, om de forskellige valutaers købekraft er ens, er ganske vanskeligt at sige, idet det i praksis ofte er sådan i et land, at nogle varer er forholdsvis billige, og andre dyre. I teorien skulle sådanne forskelle udlignes af handel, men det sker ikke fuldt ud i praksis. Der er således betydelige problemer, hvis man skal konstruere et indeks til sammenligning af valutaers købekraft i forskellige lande.

Andre betydninger

Begrebet købekraft bruges også i en række andre sammenhænge, idet det dog i faglitteraturen ofte vil være erstattet af mere præcise begreber. Man kan, når man ser på en befolkningsgruppes købekraft, lave en sammenvejning af indkomst og formue; her vil økonomer normalt tale om forbrugsmuligheder, der fx kan være bestemt af den samlede livsindkomst inklusive formueafkast.

Man kan også tale om, at den samlede købekraft i et land er steget som følge af en gunstig konjunkturudvikling; her vil økonomer imidlertid normalt tale om den effektive efterspørgsel eller realefterspørgslen. Disse størrelser spiller en særlig central rolle i keynesiansk teori, idet den går ud fra, at produktionens størrelse er bestemt af, hvor meget der efterspørges, og dermed altså af folks købekraft.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig