Pris - priskalkulation, er virksomhedens fremgangsmåde til at bestemme salgsprisen på et produkt. Udgangspunktet er de forskellige omkostninger, som er medgået ved produktion eller anskaffelse af produktet.

Der skelnes mellem bidragsmetoden, hvorefter kun de direkte variable omkostninger henføres til produktet, og selvkostmetoden, som henfører samtlige omkostninger, ofte ved anvendelse af vilkårlige fordelingsnøgler. Ingen af metoderne giver imidlertid direkte anvisninger på, hvordan markedsprisen skal findes.

Med bidragsmetoden findes de omkostninger, som salgsprisen skal dække, for at et negativt dækningsbidrag kan undgås, mens selvkostmetoden beregner de omkostninger, som skal dækkes, hvis virksomheden skal overleve på langt sigt.

Læs videre om prisdifferentiering eller om pris generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig