pris - prisdifferentiering

Pris - prisdifferentiering, Prisdifferentiering, også kaldet prisdiskrimination, indebærer, at sælger for samme vare (eller ydelse) tager forskellige priser, som ikke kan begrundes af omkostningsforskelle.

Sælgeren kan foretage prisdifferentiering mellem forskellige købergrupper eller mellem forskellige markeder, fx efter egenskaber ved køberne, efter varens anvendelse eller efter geografiske hensyn.

At et landsdækkende bryggeri tager den samme pris pr. flaske uanset salgssted, er et særligt eksempel på geografisk prisdifferentiering, fordi transportomkostningerne burde begrunde prisforskelle.

Ved prisdifferentiering af første grad eller fuldstændig prisdifferentiering sælges hver vareenhed til den højest mulige pris. Et hypotetisk eksempel er en auktion, hvor køberne ikke kender det antal enheder, som er til salg af en bestemt vare.

Prisdifferentiering af anden grad er prisdifferentiering gennem mængderabat eller lignende.

De øvrige former betegnes som prisdifferentiering af tredje grad, fx højere tidsskriftabonnementspris for biblioteker end for private og forskellige priser for samme produkt i forskellige emballager.

En mindre gennemskuelig form for prisdifferentiering er anvendelsen af dobbelte tariffer: en adgangstarif og en forbrugstarif.

Prisdifferentiering er altid en fordel for sælgeren, for med en fast, ensartet pris vil nogle købere få varen til en pris, som er mindre end den, som de ellers ville være villige til at betale. Denne pris vil være for høj for andre købere, som vil afstå fra at købe.

Gennem prisdifferentiering kan den sidste gruppe stimuleres til at købe, og den første gruppe presses til at betale en højere pris. Gennem prisdifferentiering øges fortjenesten.

Visse betingelser skal være opfyldt, for at prisdifferentiering kan gennemføres: 1) der skal være et vist element af monopol, så sælgeren selv kan fastsætte prisen, 2) det skal være muligt at identificere og adskille de forskellige købere/markeder, 3) det må ikke være muligt at overføre varer fra et delmarked (kundegruppe) til et andet (ingen mulighed for arbitrage), og 4) de forskellige grupper af købere skal have forskellig efterspørgsel (målt ved priselasticiteten).

Har man en dominerende stilling på markedet, følger det dog af Konkurrenceloven, at man aldrig må misbruge sin markedsstyrke ved usaglig prisdifferentiering, prisdiskrimination, og man må i sådanne tilfælde kun holde forskellige priser, hvis forskellene er klart begrundede i omkostningsmæssige forhold, fx lavere priser ved store ordrer.

Læs videre om priskrig eller om pris generelt.