Dagligvarehandel
Husholdninger skaffer deres daglige fornødenheder på varemarkederne. Indkøb af dagligvarer i supermarked, 2011.
Dagligvarehandel
Af /Ritzau Scanpix.
Arbejdslæse.
Markedsfejl på arbejdsmarkedet kan medføre arbejdsløshed. Arbejdsløse i kø ved Arbejdsmændenes Hjælpekasse i Mejlgade 8, Aarhus. 1934.
Arbejdslæse.
Af /Ritzau Scanpix.

Et marked betegner indenfor økonomi en samling købere og sælgere, som handler en vare eller tjeneste, samt rammerne for disse handler. Udtrykket har udviklet sig fra at betegne en konkret geografisk handelsplads, hvor købere og sælgere mødtes med mellemrum, til mere generelt at dække de institutioner, der er dominerende for vareudvekslingen i vore dages markedsøkonomier. På markeder omsættes alle former for forbrugsgoder og tjenester som eksempelvis fødevarer, boliger og personlig pleje. Ligeledes handles produktionsfaktorer på eksempelvis råvaremarkeder. Arbejdsmarkedet spiller en afgørende rolle for både de enkelte erhvervsaktive og samfundsøkonomien. Også de finansielle markeder er meget vigtige i moderne samfund.

Faktaboks

Etymologi
Ordet marked er opstået via det oldfranske market. Det stammer igen fra det latinske mercatus 'handel, marked', af merx 'handelsvare', genitiv mercis.

Markeder kan afgrænses på forskellig vis både geografisk og produktmæssigt. For nogle markeder er det mest naturligt at tænke i en ret snæver geografisk udstrækning, eksempelvis boligmarkeder i forskellige byer. Andre markeder, hvor transportomkostningerne er begrænsede i forhold til varens værdi, kan være globale i karakter, som eksempelvis markedet for guld eller for en række finansielle aktiver.

Velfungerende markeder (med et fagudtryk kaldet efficiente markeder) kan være meget effektive til at sikre en hensigtsmæssig resurseallokering. Det sker især som følge af prisdannelsen, som finder sted gennem samspillet mellem markedets efterspørgsel og udbydernes omkostningsforhold. Under ideelle forhold vil markedspriserne afspejle både de samfundsmæssige omkostninger ved at fremstille den pågældende vare og dens samfundsmæssige værdi og dermed fungere som et vigtigt signal om varen. Det er derfor en vigtig del af den økonomiske videnskab at undersøge betingelserne for, at et marked er efficient. Dette afhænger af konkurrenceforholdene på markedet, og om der er vigtige markedsfejl forbundet med salget af den pågældende vare eller tjeneste. På en række vigtige markeder kan der være væsentlige markedsfejl, der eksempelvis kan give sig udslag i problemer som arbejdsløshed, finansiel ustabilitet og klimaforandringer. Derfor er et andet vigtigt forskningsspørgsmål, hvordan man med en intelligent regulering kan afhjælpe sådanne markedsfejl.

Markedsformer

Markeder kan opdeles ud fra forskellige karakteristika som antallet af konkurrerende virksomheder, dvs. markedets koncentrationsgrad, eller købernes eventuelle præferencer for bestemte virksomheder og deres produkter. Et tredje relevant kendetegn er markedets adgangsbarrierer, dvs. de omkostningsmæssige fordele, som etablerede virksomheder har i forhold til potentielle konkurrenter. Disse barrierer kan tage form af patenter, koncessioner, gunstig beliggenhed eller stordriftsfordele i produktionen (stigende skalaafkast).

Et marked kan enten være homogent eller heterogent. På et homogent marked omsættes varer, som køberne opfatter som identiske, uanset hvem der har produceret dem. På et heterogent marked har varerne forskellige synlige karakteristika, som betyder, at køberne kan adskille dem fra hinanden. Der er ikke nødvendigvis tale om forskellige måder at producere på; forskelligheden kan ligge i emballagen, markedsføringen eller den service og rådgivning, som er knyttet til erhvervelsen af varen.

Fuldkommen konkurrence og monopoler

To diametralt modsatte former for konkurrenceforhold er fuldkommen konkurrence og monopol. Monopolet er kendetegnet ved, at en enkelt virksomhed har en markedsandel på 100 %; fuldkommen konkurrence ved, at mange små (nogenlunde lige store) virksomheder hver har en ubetydelig markedsandel. Monopolisten er prissætter, mens virksomheder på et marked med fuldkommen konkurrence er pristagere, dvs. de har hver især ingen indflydelse på den pris, der råder på markedet. Situationer med fuldkommen konkurrence (også kaldt kompetitive markeder) repræsenterer på nogle måder et idealbillede, idet fuldkommen konkurrence er en nødvendig betingelse for, at markedet er efficient. De færreste markeder opfylder fuldt ud betingelserne for fuldkommen konkurrence, men i nogle tilfælde kan denne markedsform betragtes som en rimelig tilnærmelse, så resultaterne fra det rene kompetitive marked også omtrentligt vil holde stik her.

Monopolisten kan opnå en højere pris, fordi konkurrencen er mindre end på det kompetitive marked; øger monopolisten prisen, kan kunden ikke vende sig imod en anden virksomhed. Mens virksomheden under fuldkommen konkurrence må tage markedsprisen, som på langt sigt er den mindste pris, der lige netop dækker varens omkostninger, vil priserne på et monopolmarked generelt være højere og antallet af solgte varer tilsvarende lavere

Øges antallet af virksomheder på et homogent marked, falder den pris, som køberne skal betale, når markedet er i ligevægt, dvs. når udbud og efterspørgsel balancerer. Jo færre virksomheder, der er på et marked, desto større er den overnormale profit, som virksomhederne kan opnå.

Oligopoler og monopolistisk konkurrence

Der findes en række forskellige mellemformer mellem det kompetitive marked og monopolmarkedet. Der er således et delvist monopol med én meget stor og en række små udbydere. Her vil den store virksomhed være prissætter, mens de små virksomheder vil være pristagere. Indenfor de øvrige markedsformer kan prisdannelsen variere på forskellige måder. Oligopoler er karakteriseret ved få store virksomheder, der typisk handler strategisk, dvs. de tager hensyn til, at deres egne handlinger vil påvirke de andre oligopolisters adfærd. Ofte vil en bestemt virksomhed under et oligopol være prisfører, således at konkurrenterne indstiller sig på denne pris. Et specialtilfælde af et oligopol er duopolet, hvor der kun er to virksomheder på markedet.

En yderligere markedsform er monopolistisk konkurrence, hvor der kan være mange virksomheder på markedet, men de udbyder hver især differentierede produkter og har derfor en vis markedsmagt og dermed indflydelse på prisen på deres egne varer. Denne markedsform opstår bl.a. på grund af geografisk differentiering. Et typisk eksempel er detailhandlen, eksempelvis bagerbutikker. Fuldkommen konkurrence og monopolistisk konkurrence har mange fællestræk: fri til- og afgang fra markedet, dvs. lave adgangs- og afgangsbarrierer, et stort antal konkurrenter og en høj grad af substitution, dvs. at de i forbrugernes øjne kan erstattes af lignende varer; men de adskiller sig med hensyn til, om de udbudte varer er homogene eller heterogene.

I moderne økonomisk teori og indenfor industriøkonomi er især duopoler og andre oligopoler genstand for omfattende forskning, ikke mindst gennem anvendelsen af spilteori.

Markedsmagt på købersiden

Købersiden påvirker også markedsformen. Et marked med én køber og mange sælgere betegnes et monopson. Et marked med to eller flere købere betegnes henholdsvis et duopson eller et oligopson. Et marked med én sælger og én køber er et bilateralt monopol eller modstående monopol. Her vil prisdannelsen som regel ske gennem en forhandling mellem parterne.

Adgangsbarrierer

Jo lavere markedets adgangsbarrierer er, desto større er konkurrencen. Flere forhold skaber adgangsbarrierer, men det naturlige monopol begrundes af stordriftsfordele (faldende gennemsnitsomkostninger ved stigende produktion), som kun kan realiseres med én udbyder på markedet, hvilket er typisk for mange forsyningsvirksomheder (fx jernbanenettet).

Potentiel konkurrence er kendetegnet ved lave adgangsbarrierer. Jo lavere de er, desto lettere kan virksomheden genindvinde værdien af de omkostninger og investeringer, de må foretage, når de etablerer sig på markedet. Potentiel konkurrence kan i sig selv holde markedsprisen nede. Begrebet har vundet indpas som et konkurrenceskabende forhold, bl.a. i amerikansk monopolret.

Markedsmekanismen

Markedsmekanismen eller markedskræfterne er det samspil mellem udbud og efterspørgsel, som foregår, og som resulterer i pris- og mængdetilpasning på markedet.

Det har vist sig, at markedsmekanismen på et velfungerende marked udmærker sig blandt konkurrerende metoder til planlægning af samfundets fordeling af resurser ved at stille minimale krav om informationsudveksling mellem borgere og planlæggere. Alle alternative fremgangsmåder vil være mindst lige så informationstunge. Det skyldes, at priserne, der skabes på et efficient marked, automatisk vil indeholde og sammenfatte den relevante information om såvel de samfundsmæssige omkostninger ved at fremstille varen som gevinsterne ved at forbruge den. Det er denne tankegang, der ofte illustreres med Adam Smiths metafor om den usynlige hånd. Resultatet forudsætter dog, at der er fuldkommen konkurrence på markedet, og at der ikke optræder nogen markedsfejl som eksempelvis eksternaliteter eller asymmetrisk information. Studiet af markedets muligheder for at skabe en effektiv resurseallokering er emnet for forskningsområdet velfærdsøkonomi.

I almindelighed vil markedet, når der er indskrænkninger i konkurrencen eller andre former for markedsfejl, ikke længere sikre en hensigtsmæssig resurseallokering. På et ureguleret marked vil markedsmekanismens evne til at fungere tilfredsstillende fra et samfundssynspunkt altså afhænge af betydningen af eventuelle markedsfejl på det pågældende marked.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig