lønstatistik

Lønstatistik har til formål at vise udviklingen i lønninger, hvilket kan være en indikator for udviklingen i privat forbrug og priser samt – ved sammenligning med data fra andre lande – den danske konkurrenceevne.

Lønstatistikken i Danmark har udviklet sig gradvis fra begyndelsen af 1900-tallet. Dansk Arbejdsgiverforening, DA, påbegyndte her sin arbejderlønstatistik, idet organisationen allerede fra sin oprettelse indhentede lønoplysninger, fordi medlemmernes kontingentbetaling blev sat i forhold til størrelsen af deres lønsum.

DA's arbejderlønstatistik udgjorde fra 1916 hoveddelen af den officielle danske lønstatistik. I 1965 påbegyndte DA en funktionærlønstatistik, som i 1981 blev videreført af Danmarks Statistik og udvidet til at dække stort set hele den private sektor. Danmarks Statistik har siden begyndelsen af 1980'erne udarbejdet lønstatistik for den statslige og den kommunale sektor. Den er siden er blevet udvidet til at dække hele det danske samfund, så der kan ses udvikling i lønninger indenfor sektorer og fag. Der vises et standardberegnet indeks, dvs. at der en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika som fx aflønningsform, arbejdsfunktion og anciennitet.

Lønstatistikken blev i løbet af 1980'erne udsat for stigende kritik. Statistikken for de forskellige sektorer var ikke sammenlignelige, ændringer i arbejdsmarkedets struktur gjorde de hidtidige løn- og statistikbegreber utidssvarende, og der var brug for aktuel statistik om lønudvikling og lønstruktur.

I 1993 trådte et nyt statistiksystem i kraft, som var blevet til i et samarbejde mellem DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Slagteriernes Arbejdsgiverforening og Danmarks Statistik. Systemet giver mulighed for at sammenligne løn og arbejdsomkostninger på tværs af sektorer og faggrupper og opfylder de officielle nationale og internationale krav til lønstatistik.

Arbejdsgivere og faglige organisationer indsamler typisk også information af lønudviklingen for deres ansatte og medlemmer.