Et løsningsbegreb er inden for spilteori et forventet resultat af en konflikt, dvs. løsningen på et spil. Når der ses bort fra særlig simple klasser af konflikter som nulsumsspil for to personer, hvor det, den ene vinder, tabes af den anden, vil der sjældent være oplagte bud på, hvad der skal opfattes som en løsning. Stilles der eksempelvis krav om, at alle skal have valgt en sådan adfærd, at resultatet er bedst uanset de andres valg (en løsning i dominerende strategier), vil der kun undtagelsesvis være sådanne løsninger, og begrebet er dermed svagt som forudsigelse af et faktisk resultat.

Blandt de mest anvendte løsningsbegreber er den såkaldte Nash-ligevægt for ikke-kooperative spil, hvor den enkeltes handling skal være bedst mulig ud fra de andres valg. Ved kooperative spil, hvor der tages højde for både individuel og kollektiv, gruppevis koordineret adfærd, er valget af løsningsbegreb yderligere vanskeligt, og der findes en meget lang række alternative forslag.

I nyere spilteoretisk forskning søges de enkelte løsningsbegreber begrundet aksiomatisk, dvs. ved en liste af simple, gennemskuelige generelle egenskaber, der ønskes opfyldt, og som vil føre til det givne løsningsbegreb. Der findes sådanne karakteriseringer af de fleste gængse løsningsbegreber.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig