Industri er en erhvervsbetegnelse, der har afløst den tidligere benævnelse fabriksdrift. Industri og håndværk, tilsammen fremstillingsvirksomhed, anvendes som betegnelse for de erhverv, der ved bearbejdelse af råstoffer producerer investerings- og forbrugsvarer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet industri er afledt af latin industria 'virksomhed, foretagsomhed', af indu-, se endo-, og afledning af struere 'bygge'.

Grænsen mellem industri og håndværk er flydende, men normalt opfattes industrien som den del af fremstillingsvirksomheden, der er karakteriseret ved en stor medarbejderstab pr. virksomhed, udstrakt arbejdsdeling, betydelig anvendelse af kraft- og arbejdsmaskiner samt i mange tilfælde masseproduktion for et ukendt marked.

I dansk officiel statistik blev industri gennem en stor del af 1900-tallet defineret som omfattende fremstillingsvirksomheder med mindst seks arbejdere, senere mindst seks ansatte.

Industriens historie

Produktion karakteriseret ved mere udbredt maskinanvendelse optrådte tidligst i større omfang i Storbritannien i sidste halvdel af 1700-tallet, men produktioner, der adskilte sig fra det traditionelle håndværk, fandtes også før den tid

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig