Offentlige goder, varer eller tjenesteydelser, der kan bruges af mange borgere samtidig, således at én borgers brug ikke udelukker andres samtidige brug. Eksempler på offentlige goder er gadebelysning, parker, opretholdelse af ro og orden og indsats mod smitsomme sygdomme.

Karakteristisk for offentlige goder er, at en eventuel betaling fra en borger får karakter af en betaling for noget, som andre end den pågældende benytter. Som følge heraf vil et sædvanligt marked med køb og salg til noterede priser ikke fungere hensigtsmæssigt, idet ingen vil ønske at købe en vare, når det indebærer, at alle andre kan bruge den gratis (se free rider).

Betaling for offentlige goder må i stedet ske som delvis betaling, således at brugerne tilsammen yder et beløb, der svarer til produktionsprisen. Det er vist af den svenske økonom Erik Lindahl, at en sådan ordning med delvis betaling får virkning, hvis hver enkelt betaler et beløb svarende til den pågældendes grænsenytte af det offentlige gode. Uheldigvis kan denne løsning ikke umiddelbart anvendes i praksis, eftersom det ikke vil være i den enkeltes interesse at oplyse sin sande grænsenytte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig