En krydselasticitet er inden for økonomi et mål for efterspørgslens afhængighed af andre varers priser, beregnet som den procentvise ændring i køb af en given vare pr. procentvis ændring i en anden vares pris. Stiger købet af olivenolie fx med 1,5 % ved en prisstigning på 1 % på smør, er krydselasticiteten 1,5, idet varerne er substitutter. Hvis omvendt køb af pesto falder med 0,5 %, når prisen på pasta stiger med 1 %, fås krydselasticiteten −0,5, idet varerne er komplementære.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig