Progressiv skat er en skat, som indebærer, at skattebetalingen vokser mere end proportionalt med skatteyderens indkomst. Formålet med en progression i skattesystemet er at føre fordelingspolitik. Progressionen skal sikre, at de højeste indkomster bærer ikke bare en absolut, men også en forholdsmæssigt stor andel af skattebetalingen.

En skatteskala siges at være progressiv, hvis den gennemsnitlige skattebetaling pr. krone skattegrundlag vokser med skattegrundlagets absolutte størrelse. Hvis marginalskattesatsen (skatten af sidst tjente krone) samtidig stiger med stigende skattegrundlag, er skalaen strengt progressiv.

I Danmark er den personlige indkomstskatteskala progressiv som følge af personfradraget og topskatten. Marginalskatten stiger springvis. Ifølge Skatteministeriets skøn vil 9 % af alle skattepligtige danskere i 2023 betale topskat, som er det højeste skattetrin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig