Optimal beskatning, den skattestruktur, der samlet set giver det mindste velfærdstab for skatteyderne i forhold til det offentliges provenu. Optimal beskatning kræver derfor, at de forvridende effekter på resursefordelingen minimeres (se dødvægtstab) samtidig med, at skattebyrdens fordeling lever op til eventuelle fordelingspolitiske målsætninger. I henhold til effektivitetshensynet bør skatten generelt være relativt højest for de skattegrundlag, hvor skatten har den svageste adfærdspåvirkning, mens skatten i henhold til fordelingshensynet bør være relativt højest for de skattegrundlag, som korrelerer stærkest med befolkningens levestandard. De to hensyn vil ofte være i modstrid med hinanden, fx tilsiger fordelingshensynet en relativt høj skat på luksusvarer, som imidlertid oftest er kendetegnet ved, at beskatningsgrundlaget er relativt følsomt, således at dødvægtstabet er forholdsvis stort. I praksis afhænger den optimale beskatning derfor af, hvor stor vægt der lægges på fordelingshensynet i forhold til effektivitetshensynet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.