Obligation, værdipapir, der er grundlaget for en låntagers fremskaffelse af kapital gennem en offentlig udstedelse af et lån på kapitalmarkedet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet obligation kommer af latin obligatio.

Låntagerne er typisk staten, realkreditinstitutter eller virksomheder. Udstederen forpligter sig til på aftalte terminstidspunkter at erlægge en række ydelser til indehaveren af obligationen som dækning af afdrag og renter.

Obligationer udstedes med en række karakteristika. Løbetiden angiver, hvornår den sidste betaling forfalder, mens den pålydende rente angiver den rentesats, hvormed restgælden forrentes. Den pålydende værdi angiver den beløbsstørrelse, som i alt afdrages i lånets løbetid.

I tilbagebetalingsvilkårene for det underliggende lån er det angivet, efter hvilket princip afviklingen sker. Dette foregår som hovedregel som et annuitetslån (lige store ydelser, se annuitet) eller som et stående lån, hvor al afdragsbetaling sker samlet ved udløb.

Obligationer udstedes i serier med fælles karakteristika. Serierne adskiller sig gennem forskellige egenskaber såsom løbetid, pålydende rente samt type af afdragsprofil. I Danmark afdrages realkreditobligationer overvejende som annuiteter, mens statsobligationer overvejende er stående lån. Markedet for obligationer udstedt direkte af erhvervsvirksomheder er, efter international målestok, meget beskedent i Danmark.

På kreditorsiden sker afdragsbetalingen almindeligvis gennem såkaldt udtrækning af et antal obligationer, hvis samlede pålydende værdi svarer til det samlede erlagte afdrag i en serie i hver termin. Hermed er der også fastlagt regler for, hvordan ekstraordinære afdrag fra debitorer, som helt eller delvis indfrier deres lån førtidigt, skal udbetales til obligationsejerne.

Obligationer kan være nominelle, hvor ydelsernes beløbsstørrelse er fastlagt for hele lånets løbetid, eller indekserede, hvor ydelserne justeres i henhold til udviklingen i et fastlagt prisindeks. For de fleste obligationers vedkommende er renten fast i hele løbetiden, men der findes variabelt forrentede obligationer, hvor den pålydende rente justeres på aftalte tidspunkter efter udviklingen i fx Nationalbankens diskonto.

Obligationer kan endvidere være konverterbare eller inkonverterbare. Ved en konverterbar obligation har låntagerne mulighed for kontant at indfri lånets restgæld førtidigt. Et lån baseret på udstedelse af inkonverterbare obligationer kan alene indfries gennem direkte opkøb af de tilbageværende obligationer på markedet.

Sikkerhedsforholdene bag obligationsserier kan være meget forskellige. Obligationer, der er udstedt af fx stater, er reelt uden risiko for, at betalingerne misligholdes. For danske realkreditobligationer betragtes risikoen for obligationsejerne også som ubetydelig. Obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der derimod være knyttet en stor risiko til, da virksomheden kan gå konkurs.

Obligationer prisfastsættes ved deres kurs, som udtrykker den pris, der skal betales pr. enhed pålydende værdi, hvilket typisk er 100 kr. Som et fingerpeg om forrentningen over en obligations løbetid beregnes den effektive rente.

Historie

I Danmark har obligationer en meget lang historie. Det danske obligationsmarked er blandt de største i verden med hensyn til såvel cirkulerende mængde som omsætning. Siden 1800-t. har de været et centralt led i statens låntagning. Belåning af fast ejendom er i Danmark i stor udstrækning opbygget omkring udstedelse af realkreditobligationer.

I Danmark afskaffedes de fysiske obligationer i 1983 og overgik til elektroniske registreringer i Værdipapircentralen A/S (fra 2009 VP Securities A/S). Det samme var tilfældet for aktier i 1988.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig