Mark-to-market, (eng., 1. led mark 'markere, prismærke'), økonomisk udtryk for en løbende værdiansættelse af aktiver til markedsværdi. Udtrykket stammer fra markedet for futureskontrakter, hvor værdiansættelsen sker daglig. I regnskabssammenhæng anvendes betegnelsen synonymt med lagerprincippet. Se også finansielle markeder.