Forfaitering, (af fr. forfaiture, af forfaire 'bryde, krænke'), kreditmulighed, som indebærer, at en bank eller et specialiseret finansieringsfirma (en forfaiter) opkøber veksler, som er udstedt i forbindelse med handelstransaktioner. Købet sker uden regres, dvs. at køberen overtager den fulde betalingsrisiko. Forfaitering anvendes i vid udstrækning i forbindelse med projekter i de tidligere østlande.